Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Andreas, 1811-64, Officer - Bernstorff, Andreas Peter Greve, 1735-97, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rykkede derpaa i Felten. Hans Udholdenhed,
Tapperhed, praktiske Blik og øvrige soldatermæssige
Egenskaber ville altid sikre ham en høj Plads
i vor Krigshistorie; navnlig udmærkede han sig
under Dybbøls Forsvar. I ikke mindre end 20 Dage,
fra 29. Marts til 18. April, forblev han, dels
som Brigade-, dels som Regimentskommandør, næsten
uafbrudt i Dybbølstillingen. 18. April vilde han
gjøre et Forsøg paa at tilbageerobre Skansen VII,
men saaredes først i Armen, dernæst i Overlivet,
saaledes at han faldt i preussisk Fangenskab. Han
døde Dagen efter paa Pastorallasarettet i Broager.
I Aaret 1843 ægtede han Anna Vilhelmine v. Sperling,
en Datter af Oberstlieutenant, Kammerherre Ditlev
Magnus Adolph Ulrich v. S. ved Husarregimentet.
Dansk milit. Tidsskrift 1865, S. 247 ff.
P. N. Nieuwenhuis.
Bernstorff, Andreas Peter Greve, 1735—97, Statsminister,
hørte til en hannoveransk Adelsslægt
og var født i Hannover 28. Avg. 1735. Han var Søn af
en Landraad og meget velstaaende Godsejer, Andreas
Gottlieb Friherre B.; Moderen, en født v. Weitersheim,
omtales som en begavet og karakterstærk Dame. Det
fik stor Betydning for hans Udvikling i religiøs
Henseende, at han i Overgangsaarene, inden han blev
voxen, havde Generalsuperintendent Jacobi i Celle,
en udmærket dygtig Mand, til Lærer. Den, der kom
til at bestemme hans Løbebane, var imidlertid
hans Farbroder, ndfr. nævnte Johan Hartvig Ernst
Bernstorff, der fra Aaret 1751 afgjørende traadte i
dansk Statstjeneste som Minister. Han havde Blik for
Brodersønnens ypperlige Evner, og efter hans Raad
søgte A. P. B. ved akademiske Studier i Leipzig,
Gøttingen og Genf og ved længere Udenlandsrejser i
Italien, Frankrig, England og Holland at forberede
sig til Statsmandsgjerningen. Det var med stor
Kjærlighed, han siden stedse fra denne Tid mindedes
Digteren Gellert i Leipzig; han var saa heldig
i Gøttingen at høre en Kapacitet som Achenwall,
Statistikkens Grundlægger, i Genf at leve sammen
med Necker, i Italien at gjøre Bekjendtskab med
Hertugen af Choiseul og Forfatteren til Anacharsis,
Barthélemy. Af hvad han saa paa sine Rejser, var der
dog lidet, der fængslede ham i den Grad som Synet af
det for hin Tid fortrinlige Agerbrug, visse Dele af
England den Gang udmærkede sig ved. Erindringen derom
skulde faa stor Virkning paa en vigtig Side af hans
senere Livsgjerning.
Da han i disse Ungdomsaar en Gang opholdt sig nogen Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
