- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
130

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beringskjold, Magnus, 1721-1804, Kammerherre, Godsejer og politisk Intrigant - Berkentin, s. Berckentin - Berlin, Johan Daniel, 1711-87, Musiker - Berling, Ernst Heinrich, 1708-50, Bogtrykker og Avisudgiver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som fri Mand i Stavanger, om end med Forpligtelse
til ikke at forlade denne By. Her synes han endelig
i sin høje Alderdom at være kommen noget til Ro. Han
døde i en Alder af næsten 83 Aar 7. April 1804. Hans
to Sønner havde 1783 faaet Navnet Wedelsparre.

Hist. Tidsskrift 5. R. I.

E. Holm.

Berkentin, s. Berckentin.

Berlin, Johan Daniel, 1711—87, Musiker, født i Memel
12. Maj 1711, blev, da han var 19 Aar gammel, af sin
Fader, der selv var Musiker, sendt til Kjøbenhavn
for at fuldende sine musikalske Studier og udnævntes
i 1737 til Stadsmusikus og Organist ved Domkirken
i Throndhjem, i hvilken Stilling han vandt en ikke
ringe lokal Berømmelse baade som Komponist og som
Orgelspiller. For at afhjælpe Savnet af en Lærebog i
den praktiske Musiks Begyndelsesgrunde udgav B. her i
Throndhjem 1744 under Titelen «Musikaliske Elementer»
den første Musikskole i det danske Sprog. Nogle
Klaversager af ham udkom i Tyskland. I sin modnere
Alder syslede han fortrinsvis med musikvidenskabelige
Problemer og erhvervede sig ved Selvstudium en Indsigt
i Mekanik og Mathematik, som Suhm, der havde haft
Lejlighed til at lære ham personlig at kjende, omtaler
med megen Anerkjendelse. Han opfandt saaledes i 1752
et Monokord af en egen, sindrig Konstruktion, som er
bleven efterlignet i nyere Tid, og offentliggjorde
1765 i det norske Videnskabernes Selskabs Samlinger
en Afhandling om «Tonometrien», den logarithmiske
Beregning af den ligesvævende Temperatur, der senere
udkom paa Tysk som et selvstændigt Skrift. I øvrigt
gav han sig af med mange forskjellige Ting. Han
forfærdigede baade fysiske og musikalske Instrumenter,
var Landmaaler og en yderst sirlig Korttegner. Man
har ogsaa en Række meteorologiske Observationer af
ham. B., der med sine musikalske Bestillinger forenede
Embedet som Overbranddirektør, døde i Throndhjem 4. Nov. 1787.
To Sønner af ham virkede ligeledes som Organister i Norge.

Marpurg, Histor.-krit. Beyträge zur Aufnahme der Musik II, 563 ff.
Suhms Saml. Skrifter X, 38.

V. C. Ravn.

Berling, Ernst Heinrich, 1708—50, Bogtrykker og
Avisudgiver, Søn af ridende Førster Melchior Christian
B. og Catharina Hennings, er født i Meklenborg
22. Marts 1708. Han lærte Bogtrykkerkunsten i
Lauenborg, blev Svend 1727 og indkaldtes 1731

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free