Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bering, Vitus, 1617-75, Digter og Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smagfuld latinsk Digter, at B. først ret
henledte Opmærksomheden paa sig. Støttet ved det
kgl. Rejsestipendium drog han 1639 til Leiden,
hvor han navnlig dyrkede den gamle Historie og
Veltalenhedslæren. Senere dvælede han en Tid
i Frankrig, hvis Natur og Kulturliv i høj Grad
tiltalte ham. Imidlertid blev han 1641 hjemkaldt for
at overtage en Plads som Hovmester for den bekjendte
Skaanske Magnat Hr. Tage Thotts Søn, Ove T., under
dennes Ophold ved Sorø Akademi og i Udlandet. Denne
Stilling beklædte han i 8 Aar, af hvilke de 7
sidste tilbragtes ved fremmede Lærdomssæder,
navnlig Leiden, Paris, Rom, Padua og Strasburg. Paa
disse Rejser gjorde B. mange lærde Bekjendtskaber,
dyrkede Historie og Rhetorik og forøgede ved sine
latinske Poesier den Berømmelse, han alt havde
vundet som heldig Digter. Efter Hjemkomsten blev
han derfor designeret til Professor poeseos, tog
1649 Magistergraden og tiltraadte 1650 det nævnte
Professorat. Kong Frederik III, hvis Yndest B. siden
fik mange Prøver paa, bivaanede den akademiske Akt,
hvorved B. overtog sin Lærerstilling, der særlig
synes at være oprettet for ham, da Universitetet ikke
tidligere havde haft nogen særlig Professor i Poesi.
Saa passende denne Plads end maatte synes for B.,
blev han dog kun kort Tid i den, da han endnu samme
Aar blev beskikket til Professor i Historien ved
Sorø Akademi og til kgl. Historiograf, skjønt der
ikke forelaa noget, der vidnede om, at B. i dybere
Forstand var kaldet til denne Gjerning, uden for
saa vidt han fuldkomment beherskede det latinske
Sprog og skrev en elegant Stil. Den trættende
og beskedne Lærervirksomhed laa heller ikke for
hans højt Stræbende Aand, hvorfor han allerede i
Slutningen af 1651 søgte og fik Tilladelse til at
opgive Professoratet for ganske at kunne hellige
sig til den historiske Forfattervirksomhed. Hans
Velynder Hr. Tage Thott anviste ham Bolig paa sit
Herresæde Skabersø i Skaane, og Kongen sørgede ikke
blot for, at han kunde have anstændige Indkomster,
men forærede ham endog senere de gamle Ærkebispers,
ved Reformationen under Kronen inddragne, Residens,
Lundegaard.
Krigen med Sverige og Skaanes Afstaaelse i den
ulykkelige Roskildefred gjorde B. til svensk
Undersaat. Da Kong Carl Gustav i Marts 1658
opholdt sig i Lund, boede han under Tag med B. paa
Lundegaard. Værtens urbane Væsen og Lærdom maa have
tildraget sig den høje Gjæsts Opmærksomhed, siden
han tilbød ham at blive kgl. svensk Historiograf. Det
var jo et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
