- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
114

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergh, Ludvig Sophus Rudolph, f. 1824, Læge og Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre Afhandlinger i inden- og udenlandske
Tidsskrifter (for en stor Del i « Hospitals-Tidende»,
hvoraf han i en Aarrække var Medredaktør) har han
leveret vigtige Bidrag til sin Specialvidenskabs
Fremme. Særlig maa fremhæves hans gjennem 20
Aar fortsatte omhyggelige Hospitalsberetninger,
navnlig omhandlende de prostituerede Fruentimmers
Sygdomsforhold. Fra 1869 er han Medarbejder af
«Archiv für Dermatologie und Syphilis». 1881 erholdt
han Professortitelen. Han er gift med Ane Elisabeth
Frederikke Bloch, f. Simonsen, Datter af Kapelmusikus
Hans Sophus S. og Enke efter Læge i Rynkeby ved
Kjærteminde Chr. Frederik B.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.

Jul. Petersen.

– Rud. Berghs Interesse for zoologiske Studier
bragte ham tidlig sammen med H. H. Beck, men
hans naturlige Anlæg førte ham hurtig ind paa en
selvstændig Arbejdsmethode, vidt forskjellig fra hans
Lærers. For saa vidt han i sin Undersøgelsesmethode
kan siges at være paavirket af nogen, maa det nærmest
være Anatomen Ibsen. Hans Virksomhed paa Zoologiens
Omraade strækker sig i det væsentlige ikke ud over
Gasteropodernes Gruppe, og inden for denne er det
navnlig de nøgne, gjælleaandende Snegle, som have
været Gjenstand for hans Studier. Kundskaben om disse
hidtil temmelig mangelfuldt undersøgte Dyr er ved hans
grundige og meget indtrængende Undersøgelser bragt et
betydeligt Skridt fremad, saa vel i anatomisk som i
systematisk Henseende. Hans første Arbejde, «Bidrag
til en Monografi af Marseniaderne» (1853), fulgtes
af en Række større og mindre Afhandlinger over samme
Dyregruppe, ligesom de fleste af hans øvrige Arbejder
ledsagede af gode Afbildninger. Efterhaanden som det
lykkedes ham at skaffe sig det vanskelig tilgængelige
Materiale fra udenlandske Samlinger, bearbejdede
han de andre Familier af nøgne Havsnegle med en
hidtil ukjendt Grundighed, opstillende adskillige
nye Arter og Artsgrupper, men først og fremmest
med det Formaal for Øje at tilvejebringe en klar
og fyldig Opfattelse af de paagjældende mærkelige
Dyrs Bygningsforhold. Antallet af B. s Arbejder
er temmelig betydeligt, og flere af dem – saaledes
hans « Monografi af Pleurophyllidierne» (1866),
«Anatomiske Bidrag til Kundskab om Æolidierne»
(1864), « Malakologische Untersuchungen » (1870 ff.)
og «Neue Nacktschnecken der Südsee» (1873 ff.) –
have et anseligt Omfang. Uden for Bløddyrenes Klasse
har B. kun publiceret et mindre, men værdifuldt
«Bidrag til Kundskab om Menneskets Fnatmidde» (1860)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free