Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg, Magnus, 1666-1739, Billedskærer og Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overkammerjunker Knuths Gunst, og da hans fordums
Læremester Peder Andersen strax efter B.s Afrejse
til Udlandet var død, blev B. efter sin Hjemkomst
fra Rom – hvorfra han medbragte 4 Stykker – (1699)
hans Efterfølger og fik den afdødes Værksted paa
Frederiksborg. Han blev imidlertid kun meget lidet
sysselsat, og da Frederik IV, der som Kronprins ikke
i nogen særlig Grad havde yndet ham, blev Konge,
maatte B. fraflytte sit Atelier paa Frederiksborg;
dog beholdt han sin ringe Aarpenge som Hofskildrer,
hvorhos det paalagdes ham efter Pagernes Ridsemester
Daniel Møllers Død at være Ridsemester for Hofpagerne
og de kongelige Prinser, af hvilke sidste dog kun
Prins Vilhelm (d. 1705) ses at have benyttet hans
Vejledning.
Som Hofskildrer og Hofridsemester med 400
Rdl. Kur. aarlig giftede nu B. sig ind i en anset
kjøbenhavnsk Borgerfamilie. Hans Brud var en Datter af
Raadmand Jens Kuur, og han kom ved dette Giftermaal i
Svogerskab med adskillige højt ansete kjøbenhavnske
Borgere, som Avktionsdirektør Kuur, Dr. Schlosser,
Præsten Mag. Friedenreich (d. 1726) o. a. B.s Ægteskab
var imidlertid af saare kort Varighed: hans Hustru
døde faa Maaneder efter Brylluppet, og han giftede sig
ikke atter. Som Enkemand opslog han nu sin Bolig i en
liden Vaaning i Store Færgestræde hos den i Flensborg
fødte Klædekræmmer Vilhelm Prehn, hvis Søn Naaman
Henrik Prehn (d. 1754) sluttede sig i nøje Venskab
til ham og efter hans Død blev hans Efterfølger i
Embedet som Hofridsemester og hans Biograf.
B. har vistnok snart følt, at Penselen ikke var det
Værktøj, der skulde bane ham Vej til Navnkundighed,
og han greb derfor atter til sin Ungdoms Kniv,
med hvilken han nu i den sidste Snes Aar af sit Liv
fuldførte en Række af Værker, der for stedse ville
sikre ham en af de ypperste Pladser blandt alle Tiders
Billedskærere. Disse i Elfenben skaarne Arbejder
ere vel i Parykstil, ofte sære i Kompositionen,
fulde af opstyltede Allegorier og stundum ogsaa
af vammel Adoration af Enevoldsherskerens Magt og
Vælde, men de ere udmærkede ved smagfuld og gratiøs
Anordning og navnlig ved en uovertræffelig fin og
delikat Udførelse, og det skjønt Mesteren allerede
forholdsvis tidlig var svag og nervøs og rystede
paa Hænderne, saa han næppe kunde holde Kniven. For
at søge Hjælp for sin Svaghed drog han i 1722 til
Pyrmont. Kuren der hjalp ham imidlertid ikke, eller
i det mindste kun for en Stund, som han nyttede til
en lille Rundrejse i Mellemevropa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
