- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
89

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg, Christen, f. 1829, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhandlingerne om Hærloven 1879; men han ønsker særlig
en Folkevæbning, helst for det forenede Norden, –
udtrykt i den pathetiske Sætning om «at skabe et
Danevirke i hver Mands Bryst» (17. Febr. 1876) –
og vrager afgjort en Landbefæstning om Kjøbenhavn.

De nævnte Nederlag og Ministeriet Estrups Vægring
ved at gjøre nogen Indrømmelse bragte B. til
at søge Samarbejde med det moderate Venstre ved
Valgene 1881, og da dette førte til Venstres Sejr,
fulgte «Visnepolitikken», hvorved Folketinget undlod
eller nægtede at behandle næsten alle Regeringens
Lovforslag. Navnet skriver sig fra en Ytring af
B. (6. Dec. 1881), at «det maa godtgjøres, at
for det Ministerium, som tilsidesætter Saadanne
Valgudtalelser, vil i det væsentlige alt visne i
Hænderne»[1]. Som Udtryk for den stigende Misstemning
imod Ministeriet valgtes B. i Okt. 1883 til
Folketingets Formand som Efterfølger for den mere
maadeholdne C. Krabbe. Ved Nytaarstid 1884 overtog
B., der siden 1. Jan. 1881 selv tredje havde udgivet
«Morgenbladet», dettes Ledelse efter et Brud med sin
tidligere Fælle V. Hørup og en Tilnærmelse til det
«moderate Venstres» Førere. En ny Gruppering fandt
derefter Sted i Nov. 1884 ved Oprettelsen af «det
danske Venstre», indtil en Sammenslutning af begge
Grupper i Okt. 1886 syntes at virkeliggjøre B.s længe
nærede Ønske om at samle Oppositionen til ét Parti.

Faa Maaneder forinden havde B.s store Folkeyndest
faaet et klart Udtryk ved hans Sølvbryllup, 22. Maj
1886, der fejredes rundt om i Landet, og ved hvilket
der sammenskødes o. 50000 Kr. som Æresgave til ham,
nærmest som Svar og Oprejsning for en Straf, der netop
da overgik ham. Ved et Folkemøde i Holstebro 16. Juni
1885, ved hvilket B. efter Indbydelse var tilstede,
havde to Venstremænd ført Byens Politimester ned af
Talertribunen, fordi han formentlig var uberettiget
til at tage Plads der, og fordi B. forud havde
erklæret ikke at ville tale under Politiets Nærværelse
paa selve Tribunen. Han blev derfor, først af tvende
særlige Kommissionsdommere, siden af Højesteret
(11. Jan. 1886), dømt til 6 Maaneders strængt Fængsel
som medskyldig og rette Ophavsmand


[1] Jvfr. tvende andre Ytringer af B., (13. Avg. 1881):
«Ministeren vil gjøre den Opdagelse senere, at
i Grunden visne de forskjellige Spørgsmaal i hans
Hænder», og (10. Okt. 1882): «Ministeriet sidder med
Forvisning om, at alt visner i dets Hænder».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free