Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berckentin, Christian August Greve, 1694-1758, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han i Udlandets Øjne gjaldt for at være en af
de Diplomater, der havde størst Indflydelse her
hjemme. Datidens politiske Korrespondance viser,
at Regeringen satte megen Pris paa ham. Gjentagne
Gange bevidnedes der ham Kongens Tilfredshed med hans
«Iver», hans «Conduite, Prudence og Forsigtighed». Man
kan ikke frakjende ham Omhyggelighed, Nidkjærhed
og Interesse for at give Regeringen klar Besked om
Stillingen og om, hvorledes han selv mente, den maatte
opfattes. Det var ydre Vidnesbyrd om Regeringens
Anerkjendelse, at han 1727 var bleven Konferensraad,
1730 Ridder af Danebrog, 1731 Kammerherre og 1738
Gehejmeraad.
Ved Aaret 1740, da Ivar Rosenkrantz afskedigedes
fra sin Plads i Konseillet, kaldtes B. hjem til
Kjøbenhavn for at indtage hans Plads her. Samtidig
blev han første Deputeret for Finanserne og Direktør
i General-Landøkonomi- og Kommercekollegiet. I de 18
Aar, han var Medlem af Konseillet, indtil sin Død
2. Juli 1758, opnaaede han forskjellige Stillinger
og Titler, fik 1741 Ordenen «de la fidelité»,
blev 1747 Ridder af Elefanten, Direktør for «de
fattiges Væsen» 1745 samt Præsident for det almindelige
Handelsselskab, 1750 udnævntes han til Greve og 1755
til Overhofmester hos Kronprins Christian. 1750-51
fungerede han en kort Tid som Oversekretær i tyske
Kancelli. Men hvor glimrende end denne hans senere
Løbebane var, maa man holde hans Virksomhedstid i
Wien for hans bedste Tid, i det mindste for den Tid,
da han mest gjorde Fyldest. Han synes mere at have
været en dygtig Diplomat end en fremragende Statsmand,
og i Konseillet maatte han staa langt i Skygge, først
for Schulin, siden for J. H. E. Bernstorff. Mest
bekjendt er han i denne Tid bleven ved sin Sendelse
til Stockholm 1743, hvor han skulde lægge forøget
Styrke i de Underhandlinger, som allerede i Forvejen
her vare blevne drevne af Gesandten Oberst Grüner
for at skaffe Kronprins Frederik Tronfølgen. Det var
en umulig Opgave, der var paalagt disse to Mænd at
løse, umulig, fordi Kejserinde Elisabeth af Rusland
efter den for Svenskerne uheldige finske Krig havde
det i sin Magt, ved at give gunstigere Fredsvilkaar,
at faa Valget til at falde paa den, hun vilde have,
nemlig Adolf Frederik af Gottorp, umulig endelig,
fordi Christian VI ikke paa sin Side turde drive
Sagen paa Spidsen for at faa sin Søn valgt. Man har
næppe Ret til at bebrejde B., at hans Bestræbelser
sloge fejl.
B. ægtede 1724 Susanne Margrethe v. Boineburg (f. 1697
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
