- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
78

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benzon, Niels, 1609-74, Læge - Benzon, Niels, 1646-1708, Generalprokurør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig her en Del af 1638, og det følgende Aar synes
han at være kommen hjem til Danmark. Her var
den Gang ikke megen Efterspørgsel efter Læger;
men Forholdene stillede sig saa heldig for B.,
at en Læge, der havde praktiseret i Aalborg, 1639
kaldtes til Viborg; B. nedsatte sig da i Aalborg
som praktiserende Læge og virkede her til sin Død,
12. Avg. 1674, dog med en længere Afbrydelse, i
det han ved Svenskernes Indfald 1657 bortflygtede
med sin Familie til Kalundborg, hvorfra han vendte
tilbage efter Fredslutningen. Under hans Fraværelse
havde en Slægtning af B. maattet udrede en ikke
ubetydelig Sum til Fjenden i Brandskat af hans Gaard;
Tilbagebetalingen søgte B. siden at unddrage sig,
men blev ved Dom tilpligtet at udrede Beløbet. Ved
denne Lejlighed skød B. sig ind under Konsistoriums
Ret, i det han anførte, at han var «Collega facultatis
medicæ Hafniensis», og virkelig blev han 1658 optagen
som Medlem af det medicinske Fakultet, hvilket ikke
alene var en stor Ære for ham, men ogsaa, som Thomas
Bartholin siger i sin Lovtale over B., spredte en
utrolig Glans over den medicinske Stat; han roses
i denne Tale i høje Toner for sin videnskabelige
Indsigt og store Erfaring.

B., der var af formuende Familie, forøgede sin
Velstand, da han 1640 ægtede sit Bysbarn Mette
Nielsdatter, Datter af den ansete Borgmester Niels
Jacobsen; hun, der roses for «hendes Forstand udi sin
Alderdom», overlevede B. og døde i Juni 1687, 82 Aar
gammel. Ved hende blev B. Stamfader til den største
af de adelige Slægter Benzon. – B.s Formue har vistnok
været meget betydelig og hans Praxis som eneste Læge i
mange Miles Omkreds og i en velhavende Kjøbstad meget
indbringende; han havde betydelige Summer udestaaende,
f. Ex. i Lybek og hos Herremænd; han maatte saaledes
1657 efter Erik Juels Død overtage hans Gaard Højris,
som han afhændede 1664; nan ejede desuden Korsøgaard,
Bjørnkjær og Vaargaard.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd I, 94.
Danske Herregaarde XIII: Højris.
Hofman, Lassons Fundationer S. XIV. 16 ff.
T. Bartholin, Orationes varii arg. S. 278 ff.

G. L. Wad.

Benzon, Niels, 1646-1708, Generalprokurør.
Han var Søn af foregaaende og fødtes i Aalborg 1. Maj 1646;
allerede som Barn vakte han Beundring ved sine ualmindelige Evner,
og endnu ikke 10 Aar gammel havde han gjort saadanne Fremskridt i Latin,
Græsk og Filosofiens Fundamenter, at han vandt alles Bifald
ved en latinsk Tale, han offentlig holdt. 1660 blev han Student fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free