- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
73

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benzon, Frederik Vilhelm Casper, 1791-1832, Genealog - Benzon, Hans, 1657-1715, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et af dets virksomste Medlemmer; fra 1817 var han dets
Sekretær og Arkivar og fra 1818 tillige Selskabets
Kasserer. Strax efter sin Optagelse udarbejdede
han tillige med Abraham Kall det 1814 udkomne
Slutningshæfte af «Lexikon over adelige Familier i
Danmark», og end videre indeholder det af Selskabet
udgivne «Magasin til den danske Adels Historie»
flere værdifulde Bidrag fra hans Haand, navnlig
Tillæg til det nævnte Lexikon og en Fortegnelse
over de danske Majorater. Hans Hovedværk er dog de
saakaldte Benzonske Stamtavler over de til den danske
Adel fra 1660-1820 henhørende Slægter, 5 Foliobind
(i Gehejmearkivet), der vel aldrig ere blevne trykte,
men for længst burde have været udgivne. Naar henses
til, at de ere udarbejdede i Løbet af forholdsvis
faa Aar, bære disse Slægttavler Vidnesbyrd om en
ganske ualmindelig Flid og ogsaa om stor Nøjagtighed,
i det mindste for Tiden efter 1660, hvorimod de for
den ældre Tid hverken i Henseende til Fuldstændighed
eller Paalidelighed kunne maale sig med Klevenfeldts
Samlinger. I Almindelighed have de gjort god Fyldest
og fuldt ud fortjent den overordentlig flittige
Benyttelse, som nu i en Menneskealder er bleven dem
til Del fra private Forskeres Side, men de ere dog
ved den Omstændighed, at Gehejmearkivet i Mangel
af et bedre Materiale hovedsagelig paa dem har
funderet de genealogiske Responsa, som det jævnlig
som en Art Substitut for et Heroldembede afgiver,
blevne omgivne med en større Avtoritet, end der kan
tilkomme privat Mands ukontrollerede Arbejde; B. har
nemlig ingen specificeret Angivelse af de Kilder,
hvorfra han i hvert enkelt Tilfælde har samlet
sit rige Materiale. Desuden kan hans Arbejde ikke
betragtes som fuldført, thi allerede 1823 afbrødes
hans hele genealogiske Virksomhed og dermed ogsaa
hans officielle Stillinger i Danske Selskab ved hans
Udnævnelse til Amtmand paa Femern, og da Faderen
s. A. døde, overtog han tillige sit Fædrenegods
Kaden i Holsten nær Hamborg. Aaret efter giftede
han sig 24. Marts med Emilie Henriette Massmann,
f. 6. Febr. 1798. Hans Helbred synes snart efter
at være bleven nedbrudt, thi 1830 maatte han søge
sin Afsked som Amtmand, og allerede 24. Jan. 1832
bortreves han ved Døden i Burg. Hans Hustru, der
havde født ham to Børn, døde 25. Maj 1864.

Erslew, Forf. Lex.

Thiset.

Benzon, Hans, 1657-1715, Godsejer.
B. var født 4. Okt. og Søn af Provst, Mag.
Søren Hansen B. i Randers og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free