Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benstrup, Knud Nielsen, -1742, Søofficer og Overfabrikmester - Bent (+ 1086), s. Benedict
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bandt i for høj Grad hans Hænder, i det den anviste
alt for smaa Summer til hvert enkelt Skib, da den
foretrak at have mange smaa i Stedet for færre, men
større Kampskibe. 1731 udnævntes B., samtidig med at
han var bleven forfremmet til Kommandørkapitajn, til
Overfabrikmester. Af Karakter synes han at have været
heftig og opfarende, om end ærlig og rettænkende;
det varede derfor heller ikke længe, inden han kom
paa en spændt Fod med Marinens den Gang altformaaende
Overbestyrer, den dygtige, men herskesyge Grev F.
Danneskjold-Samsøe, til hvilken Kommandørkapitajnerne
Suhm og Kragh samt Underfabrikmesteren Thura strax
sluttede sig. I 1734 nedsattes en kgl. Kommission
med det Hverv at undersøge og bedømme B.s sidste
Nybygning, Orlogsskibet «Christianus Sixtus»,
som efter Afløbningen var blevet lidt for dybt
stikkende, og over hvilket den for øvrigt som
Skibskonstruktør uduelige Thura havde fremført
Klage. Kommissionen bestod af Kommandørkapitajnerne
Suhm, Kragh, Neuspitzer og Coningh samt Kapitajnerne
Thura, Lütken og Lützow; dens Flertal afgav en
for B. ufordelagtig Dom, hvorimod Lütken og Lützow
toge ham kraftig i Forsvar. For at komme til Klarhed i
Sagen lod Kongen (Christian VI) dem alle møde for sig,
og ved den Lejlighed udtalte Lütken sig saa djærvt,
at han paadrog sig saa vel Kongens som Danneskjolds
Unaade, hvilket atter havde til Følge, at han Aaret
efter blev afskediget paa en lige saa uretfærdig
som formløs Maade. B. selv fik senere Tilladelse
til at forsvare sig mod de rejste Beskyldninger,
men gjorde dette i et saa heftigt og uærbødigt Sprog
(B. synes egentlig ikke at have vist Mangel paa
Ærbødighed, men selve det, at han fastholdt at
have Retten paa sin Side, vakte Anstød.),
at man lod ham stille for en Krigsret,
der dømte ham til at have sit Embede forbrudt og
desuden til Fængsel i Kastellet. Her forblev han til
Dokkens Indvielsesdag, 26. Maj 1739, da han atter
benaadedes og med en Pension af 800 Rdl. aarlig fik
Tilladelse til at tage Bopæl i Riget, hvor som helst
uden for Kjøbenhavn. Han valgte Æbeltoft og levede
der til sin Død, 26. Febr. 1742. I sin Funktionstid
havde han konstrueret 14 Orlogsskibe og 1 Fregat. At
Marinen var daarlig tjent med at miste denne dygtige
Mand, fremgik strax deraf, at man Aaret efter hans
Bortfjærnelse saa sig nødt til at indkalde den
franske Konstruktør L. Barbé, i det hverken Kragh,
Thura eller Overskibsbygmesteren Andr. Thuresen
formaaede at magte Skibsbyggeriet paa Holmen.
Garde, Sømagtens Hist. 1700-1814.
C. With.
Bent (d. 1086), s. Benedict.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
