Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bendz, Henrik Carl Bang, 1806-82, Anatom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Livregiment i Kjøbenhavn, indtil han i Dec. 1831
blev ansat som Reservelæge ved St. Hans Hospital
paa Bistrupgaard paa det Tidspunkt, da man, for at
tilvejebringe en grundig Afskaffelse af den gamle
inhumane Behandling af de sindssyge, paa en Gang
afskedigede hele Lægepersonalet der nede. Her virkede
han i henved 6 Aar, dog med Afbrydelse af en toaarig
Udenlandsrejse, indtil han 1837 blev kaldet til Lærer
i Anatomi og Fysiologi ved Veterinærskolen. Efter
Flytningen til Veterinær- og Landbohøjskolen 1858 var
han tillige i nogle Aar Lærer i Zoologi. I 1869-70
og en Del af 1872 var han konst. Direktør for denne
Anstalt.
Under hele sit lægevidenskabelige Studium havde
B. følt sig mest tiltrukken af Naturvidenskaberne og
især da af Anatomien og Fysiologien. De udmærkede
Lærere i Naturvidenskaberne, som Universitetet
den Gang besad, drog han fuld Nytte af, og i
det han allerede den Gang følte, at Menneskets
Anatomi og Fysiologi kun rigtig kunne forstaas
ved Sammenligning med Dyrenes, begyndte han
tidlig paa komparativ-anatomiske Studier, hvorved
han knyttedes nøje til den berømte Zootom Ludvig
Jacobson. Efter hans Tilskyndelse indsendte B. 1831 en
anatomisk Monografi over den almindelige Havesnegl
(Helix nemoralis) til Videnskabernes Selskab,
som herfor skjænkede ham sin Sølvmedaille, Derpaa
kastede han sig over Studiet af Nervesystemet hos
Hvirveldyrene. Frugterne heraf bleve for en Del
nedlagte i hans Dissertationer for Licentiat- og
Doktorgraden 1833 og 1836, 2 omhyggelige anatomiske
Undersøgelser over nogle af Hjærnenerverne hos
Mennesket og Hvirveldyr («de anastomosi Jacobsonii
et ganglio Arnoldi» og «de connexu inter nervum vagum
et access. Willisii»).
Under den med offentlig Understøttelse foretagne
Udenlandsrejse (1833-35) var det ogsaa især komparativ
Anatomi, han studerede i Berlin og Paris. Men denne
Rejse, under hvilken han tillige besøgte Østerrig
og Schweits og opholdt sig flere Maaneder i Italien,
blev ogsaa af stor almindelig Betydning for ham ved at
styrke hans Sans for Naturiagttagelse, samtidig med
at hans Skjønhedssans udvikledes ved Betragtningen
af Sydens herlige Kunstværker.
Det var selvfølgelig hans varme Interesse for
Naturvidenskaberne og især den komparative Anatomi,
der bevægede ham til at modtage en Lærerstilling
ved Veterinærskolen, et Skridt, der sikkert ikke
kostede saa lidt Overvindelse. Alt, hvad der hørte
til Dyrlægevæsenet, betragtedes nemlig den Gang endnu
mere end nu som værende af en betydelig lavere Art
end de tilsvarende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
