- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
45

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Below, Henrik, 1540-1606, var Ætling af en gammel meklenborgsk Adelsslægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da han blev sat i Skole i Güstrow. Her forblev han
dog kun et Aars Tid, men sendtes saa af Faderen til
Universitetet i Rostock. Efter at have studeret her i
3 Aar maatte han afbryde sine Studier, da hans Fader,
som sad med en meget talrig Børneflok, ikke længere
formaaede at bære Udgifterne ved hans Ophold ved
Universitetet. Af Naturen var han imidlertid saa rigt
begavet, at han siden paa egen Haand kunde fortsætte
sine Studier og navnlig erhverve sig stor Færdighed
i at tale og skrive Latin. Da han var 15 Aar gammel,
sendtes han til Hertug Albrecht af Preussen, som 1557
gjorde ham væragtig, hvorefter han tog Tjeneste blandt
Hertugens Landsknægte; men da den franske Konge det
følgende Aar hvervede Ryttere i Preussen i Anledning
af Krigen med Spanien, lod han sig ogsaa hverve og
gjorde den Sommers Felttog med; om Vinteren drog
han hjem til sin Fædrenegaard, hvor han blev til
1564, da han blev antagen som Hofsinde hos Hertug
Johan Albrecht af Meklenborg; dog tog han allerede
2 Aar efter Orlov og gik i kejserlig Tjeneste og
deltog under Grev Giinther af Schwarzburg i Krigen i
Ungarn mod Tyrkerne. Der fra vendte han tilbage til
Hertug Johan Albrecht, som 1568 gjorde ham til sin
Hofmarskal og Hofraad, i hvilken Stilling han blev
brugt til adskillige diplomatiske Sendelser. Ved en
saadan Lejlighed kom han 1573 til Danmark, hvor han
vandt Kong Frederik II’s Gunst i saa høj en Grad,
at han, efter at have taget sin Afsked hos Hertugen,
1575 drog til Danmark. Her fik han strax Ansættelse
som Hofsinde, og inden Aaret var omme, gjorde Kongen
ham til sin Hofmarskal. Han satte sig nu ganske
fast i Kongens Gunst, saa at han ikke blot 1577 fik
en Forlening i Skaane (Ønnestad og Strø), men 2 Aar
efter kongeligt Gavebrev paa Spøttrup Gaard og Gods i
Salling, og da han samtidig tog sin Afsked fra Hove,
blev han forlenet med Koldinghus. Allerede 1581,
altsaa efter kun 6 Aars Ophold her i Landet, optoges
han i Rigens Raad, og da han havde trolovet sig med en
af Dronningens Jomfruer, Lisbet Lauridsdatter Skram
til Hastrup (f. 11. Jan. 1563), gav Kongen ham et
nyt Bevis paa sin Yndest ved at gjøre hans Bryllup
paa Koldinghus 10. Febr. 1583. 1584 ombyttede han
Kolding Len med Skivehus, som han beholdt til 1592,
da han blev Lensmand paa Hald, 1596 forflyttedes han
her fra til Tranekjær og Aaret efter til Kalø, som han
beholdt til sin Død. I alle disse Aar blev han jævnlig
brugt som Gesandt til fremmede Hoffer, til Skotland,
England, Meklenborg, Sachsen osv. 13. Nov. 1600 havde
han den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free