- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
41

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Behrend, Carl Jacob, 1803-46, Bogtrykker - Behrend, Peter Ludvig, 1825-83, Overretsassessor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hirsch. Efter at han i det Brünnichske Officin var
oplært til Typograf, rejste han, efter forud at have
ladet sig døbe (1820), 17 Aar gammel til Udlandet,
besøgte Tyskland og Frankrig og opnaaede, da han i
1826 vendte tilbage, et Bogtrykkeri-Privilegium. Han
oprettede nu et efter fransk Mønster ordnet ypperligt
Bogtrykkeri i Kjøbenhavn, men strakte sig herved
videre, end hans pekuniære Evner tillode, og faa Aar
efter (1831) solgte hans Kreditorer Bogtrykkeriet, der
gik til Norge. 29. Sept. 1827 havde han i Berlin ægtet
Caroline Vilhelmine Bremer, Datter af en derværende
Typograf, og for at ernære en hurtig voxende Familie
blev den dygtige Bogtrykker nu tvungen ind paa at
trykke og udgive selvforfattede Smaaskrifter og
Gadeviser. Han blev en næsten epokegjørende «Poet
i Aabenraa», hvor han boede fra 1839. I Vejviseren
læses ved hans Navn «har Forlag af Viser og besørger
Lejlighedsdigte». Men ogsaa i disse Aar viste han
sin Interesse for Bogtrykkerkunsten. I det Røre,
som Hurtigpressens Indførelse vakte, søgte han
at organisere de kjøbenhavnske Bogtrykkersvendes
Forhold imod denne Presses, som han troede, uheldige
Indflydelse; i en Ansøgning af 1835 til Statsminister
Stemann kalder han sig «Bestyrer af de kjøbenhavnske
Bogtrykkersvendes Nutids-Forehavender». Ved
Bogtrykkerkunstens 400 Aars Jubilæum i 1840
udarbejdede og udgav han en Anvisning til at sætte
Sanskrit. I Sætning af østerlandske Sprog var han
særdeles dygtig, 11. Sept. 1846 døde han under et
apoplektisk Anfald; hans Enke overlevede ham til
31. Juli 1872.

Flyveposten 1846, Nr. 219. 221 (herefter i J. Davidsen,
Fra det gl. Kongens Kjøbenhavn II, 176 ff.).
Skand. Bogtr. Tid. 1871, S. 21 f. 1872, S. 168 ff.

C. Nyrop.

Behrend, Peter Ludvig, 1825-83, Overretsassessor,
en Søn af Mægler Christian Vilhelm B. (f 30. Marts
1843) og Kirstine f. Meyer (d. 2. Sept. 1870), fødtes
30. Juli 1825 i Kjøbenhavn, blev 1842 Student fra
v. Westenske Institut og 1848 juridisk Kandidat,
var fra 1849-55 Fuldmægtig hos forskjellige
Højesteretsadvokater, fra 1855-60 Avditør i
Armeen og konstitueredes i samme Tidsrum gjentagne
Gange i civile Dommerembeder, blev 1860 Assessor i
Kriminalretten, i hvilken Stilling han hurtig vandt et
anset Navn som en ualmindelig dygtig Forhørsdommer;
ved kgl. Kommissorier blev det derfor ogsaa i den
følgende Tid jævnlig overdraget ham at foretage
betydeligere kriminelle Undersøgelser uden for
Kjøbenhavn. 1872 blev han Assessor i Landsover-
samt Hof- og Stadsretten i Kjøbenhavn, 1874 tillige
Næstformand i Sø- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free