Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beenfeldt, Christopher Poul, -1750, Officer - Beenfeldt, Frederik Ludvig Christian, 1741 - 1801, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fulgte i Krigen, og hvorved han 1711 blev Major. Et
langt Sygeleje afbrød hans Krigerbane efter et haardt
Saar i Hovedet, som han fik ved Malplaquet. Da
hans Regiment ved Hjemkomsten fra Flandern 1714
blev opløst, kom han til Livregiment Ryttere, ved
hvilken Afdeling han avancerede, til han endelig 1732
blev Regimentschef og Oberst for 2. søndenfjældske
Dragonregiment, der laa i Frederiksstad i Norge. Aaret
efter fik han Brigaders Karakter, 1740 blev han
Generalmajor, 1747 Ridder af Danebrog og 1749
Kommandant i Frederikssten og fik Generallieutenants
Karakter. Han døde som saadan 5. Nov. 1750 i en meget
høj Alder, Familieoptegnelser angive endogsaa, at han
var født 1647. Han var ugift og efterlod største Delen
af sin til Dels i Krigen erhvervede store Formue til
sin Brodersøn, ndfr. nævnte Herman Frederik B.
P. F. Rist.
Beenfeldt, Frederik Ludvig Christian, 1741-1801,
Godsejer, var Søn af ndfr. nævnte Generallieutenant
Herman Frederik B. Han blev 1749 Premierlieutenant
ved et jysk Kavalleriregiment, 1759 Ritmester, 1768
Sekondmajor, 1774 Kammerherre, 1775 Premiermajor,
1779 Oberstlieutenant og o. 1789 Landstaldmester. 1765
ægtede han Elisabeth Cathrine de Lichtenberg (f. 1743
d. 1807), en Datter af Etatsraad Gerhard de L. Med
hende fik han Serridslevgaard (ved Horsens), hvor
han opførte en ny Hovedbygning. Mest bekjendt har han
gjort sig som Fører for de jyske Jorddrotter under
deres Kamp mod Landboreformerne i Slutningen af det
18. Aarhundrede. Da Kronprins Frederik i Avg. 1790
efter sin Formæling opholdt sig paa Louisenlund ved
Slesvig, overbragte B. og en anden jysk Godsejer,
Kammerherre Lüttichau til Aakjær, en Adresse,
underskreven med 103 jyske Godsejeres Navne, hvori der
nedlagdes en skarp Protest mod de nye Reformer som
stridende mod Landets sande Vel og Jordegodsejernes
lovlige Rettigheder. Efter at Adressen var oplæst,
var det, at Kronprinsen udtalte de bekjendte Ord:
«Jeg vil, at Folket skal vorde frit, men ingen
Proprietær fornærmes i sine Rettigheder.» Selve
Adressens Indhold gav Anledning til en skarp Kritik
fra Venner af Reformerne, og der blev rejst Tvivl om
Underskrifternes Ægthed. Der blev nedsat en Kommission
til at undersøge dette Spørgsmaal, og Resultatet
af dennes Virksomhed var, at Underskrifterne under
den af Lüttichau til Kronprinsens Svigerfader overbragte
tyske Adresse vare alle ægte, hvorimod dette ikke gjaldt
om alle dem under den danske Adresse, som B. havde skrevet
efter hin og leveret Kronprinsen. Mod Lüttichau anlagdes
der Sag af Chr. Colbjørnsen for fornærmelige Beskyldninger,
og Højesteret mortificerede disse og idømte Lüttichau en Bøde.
Først efter Udfaldet af denne Sag, og efter at Regeringen
havde frataget ham Kammerherrenøglen paa Grund af hans
Optræden over for Undersøgelseskommissionen, forlod
Lüttichau Landet. B. fik Tilkjendegivelse af Kongens
Mishag med hans Fremgangsmaade i den hele Sag og maatte
bøde 2000 Rdl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
