Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Becker, Tyge Alexander, 1812-69, historisk og belletristisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade at være paa fandt god Anklang, og hans egen
Produktion vandt i videnskabelig Værdi, som det kan
kjendes paa Rækken af hans Herregaardsbeskrivelser
(«Prospekter af danske Herregaarde» I-VII af
Becker og F. Richardt, 1844-54, fortsat i B.s
Sted af C. E. Secher, VIII-XX). 1851 valgtes
han til Sekretær i «Danske Selskab» og har som
saadan givet en ikke ringe Mængde Meddelelser i
Tidsskriftet «Danske Magasin». Paa et andet Hovedværk,
Selskabet begyndte at udgive i hans Tid, «Ældste
danske Arkivregistraturer», figurerer hans Navn som
Udgiver, men da Arbejdet alene tilfaldt hans Kollega,
C. Plesner, er det ogsaa denne, hvem Æren derfor bør
tilkomme.
Efterhaanden opgav B. mere og mere sin historiske
Forfattervirksomhed, om end hans maaske smukkeste
Arbejde, «Herluf Trolle og Birgitte Gøie», først
fremkom i 1865 i Anledning af 300 Aars Jubelfesten
paa Herlufsholm. Historien var ham dog nærmest en
smuk Underholdning, der satte Fantasien i livlig
Bevægelse. Med fuld Ret kastede han sig derfor over
den populariserende Historieskrivning, og ganske
naturlig endte han paa en vis Maade som Forfatter af
historiske Romaner. Den lille Række af disse («Claus
Limbek», 1855, 2. Opl. 1866, «En Familiehistorie»,
1857, «Englænderne paa Gyllingnæs», 1857,
«Bondekrigen», 1858, 2. Opl. 1887, «To Fortællinger
fra Enevældens Barndom», 1863, og «Vandrefalken»,
1863) hører visselig ikke til Mesterværkerne,
men vandt sig talrige Læsere og deriblandt saa
troskyldige, at en af de nye Sagnsamlinger optager
et Uddrag af en saadan Digtning blandt Folkets
saakaldte historiske Minder. At dette har kunnet
ske, forstaas saa meget lettere, som det alt for
let hændtes B. at pryde sine digteriske Værker med
historiske Exkurser og at pynte sine historiske
Arbejder med luftige Hypotheser. I dette gjensidige
Overgreb mellem Videnskab og fantastisk Leg med
historiske Æmner skinner Forfatterens ejendommelige
Sangvinitet igjennem, der paa én Gang udgjorde
hans Styrke og hans Svaghed. Derfra hidrørte denne
vindende Personlighed og denne Gave til at opildnes
af Momentets Stemning, men derfra ogsaa Mangelen paa
skarp Begrebsbestemmelse og det alt for lette Mod til
at binde an med Opgaver, som ikke kunde forliges med
hans Evner.
Men selv vandrede han sin Livsbane som oftest og helst
i god Forstaaelse med sig selv og med al Verden. En
god Ven, en tjenstvillig Mand, en flink Kollega, en
fornøjelig Omgangsfælle var han til det sidste. Efter
en langvarig Sygdom (Ansigtskræft),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
