- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
24

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Becker, Jacob Gottfried, 1638-1707, Apotheker - Becker, Johan Gottfried, 1639-1711, Apotheker - Becker, Johan Heinrich, 1715-61, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han døde 29. Maj 1707. B. var 3 Gange gift:
1. 1667 med Cathrine Heerfordt, d. 7. Jan. 1672,
Datter af Hofapotheker Christoffer H. i Kjøbenhavn;
2. 15. Okt. 1673 med Kirstine Ram, f. 9. Sept. 1655
d. 7. Okt. 1686, Datter af Provinsialmedikus i Fyn,
Dr. Stephan R.; 3. 20. Maj 1692 med Susanne Hahne,
Datter af Raadmand Herman H.; hun var Enke efter
Assessor Peder Winding til Lammehave, hvilket Gods
hun bragte B., der solgte det 1696; hun døde i Marts
1701.

Burman Becker, Geschlechts-Register der Familie Becker, 1875, S. 9 ff.
Samme, En Borger i Odense, 1880.

G. L. Wad.

Becker, Johan Gottfried, 1639-1711, Apotheker. Han
var født 9. Okt. 1639 i Husum og Broder til
forannævnte Jacob Gottfried B. Efter at have besøgt
Latinskolen sendtes han 1655 i Lære hos en Apotheker i
Flensborg. Efter en 6aarig Læretid begav han sig paa
en lang Udenlandsrejse, som med en kort Afbrydelse
varede i 18 Aar; dels anvendte han Tiden til at
se sig om, dels til at uddanne sig i sit Fag. Han
stiftede Bekjendtskab med Guldmageren Borri, paa hvis
Anbefaling Frederik III 1668 kaldte ham fra Wien, hvor
han arbejdede i et Apothek, til Kjøbenhavn og udnævnte
ham til Hof- og Rejseapotheker; 1669-70 indrettede han
med kgl. Bevilling det Apothek paa Kjøbmagergade, som
under Navn af Elefantapotheket i over 170 Aar dreves
af hans Slægt. B. ægtede 1671 Sophie Iversdatter,
f. 8. Juli 1656, Datter af Raadmand og Amtsskriver
Iver Nielsen i Nysted; ved Operahusets Brand
19. April 1689 omkom hun med 2 Døtre. 1. Maj 1694
ægtede B. Helene Margrethe Munk, Datter af Brygger
og islandsk Kjøbmand Erik M. i Kjøbenhavn. – B. var
en dygtig Kemiker og blev som saadan ved forskjellige
Lejligheder brugt af Regeringen; til Litteraturen har
han kun leveret et Par Smaaskrifter. I 1708 overdrog
han sin Søn Gottfried (se ovfr.) Bestyrelsen af
Apotheket og døde efter længere Tids Svagelighed
17. Maj 1711. Hans Enke ægtede 1713 Etatsraad Hans
Seidelin til Hagestedgaard.

Burman Becker, Geschlechts-Register der Familie Becker, 1875, S. 11 ff.
Samme, J. G. Beckers Levnet, 1864.

G. L. Wad.

Becker, Johan Heinrich, 1715-61, Læge, blev født
i Aurich i Ostfriesland, Hannover, 18. Dec. 1715,
tog i 1736 den medicinske Doktorgrad i Halle med en
Dissertation «de natura corporis humani», fik i 1739
Tilladelse til at praktisere som Læge i Kjøbenhavn og
konkurrerede s. A. til den efter Johannes de Buchwald

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free