- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
18

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beck, Johan Vilhelm, f. 1829, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I hele denne betydelige og vidt forgrenede Virksomhed
har B. været Sjælen og Drivkraften gjennem de svundne
Aar, dels som Medlem af og Formand for Bestyrelsen,
dels som Redaktør (fra 1. Jan. 1862) af Tidenden, dels
endelig som den utrættelige Forkynder af Ordet baade
i sine egne Menigheder – som han i ingen Henseende
forsømmer – og, ved sine stadige Rejser, over det hele
Land, hvor han prædiker i Kirker og Forsamlingshuse,
i Skove og i Haver med en ejendommelig Djærvhed og
en uopslidelig Friskhed og for store, stadig voxende
Tilhørerkredse. Ingen dansk Præst har arbejdet saa
meget som han med Ordets Forkyndelse og for de store
Massers Vækkelse, og kun faa have set saa rige Frugter
af deres Virksomhed. Til disse kan det ogsaa regnes,
at der fra 1865 af i Hovedstaden bestaar en «Kirkelig
Forening for indre Mission i Kjøbenhavn», i hvis
Oprettelse B., sammen med Præsterne Blædel og Frimodt,
havde en betydelig Andel; da den kjøbenhavnske Mission
arbejder under Forhold, der ere meget forskjellige
fra dem, der findes uden for Hovedstaden, staar den
imidlertid, som en særegen Form af indre Mission her
i Landet, under sin selvstændige Bestyrelse.

Efter sin Faders Død i 1865 blev B. Sognepræst i
Ørum og Ginnerup ved Grenaa; i 1874 forflyttedes
han til sit Fødested Ørslev og Solbjærg. I 1882
blev han Medlem af Bestyrelsen for «det danske
Missionsselskab».

Foruden talrige Prædikener og Artikler i «Indre
Missions Tidende» har han udgivet mange særskilt
trykte Prædikener og desuden følgende større
Samlinger: 1. «14 Prædikener, Erindring fra en
Missionsrejse i Fyn og Jylland» (1867), hvilken Bog er
oversat paa Svensk. 2. «Nyt og gammelt», en Postille
(1869); denne Bog, hvis 3 første Oplag tilsammen have
udgjort 12000 Expl., udkommer nu i 4. Oplag. 3. «Fra
Livets Kilde», en ny Postille (1881); denne Samling
af stenograferede Prædikener var en Gave til ham fra
Venner i Anledning af hans 25aarige Jubilæum; den
udkom i 10000 Expl. og oversættes nu paa Tysk. 4. «Paa
Livets Vej», en Postille over de nye Texter (1885);
ogsaa denne Samling er udgivet efter stenograferede
Prædikener i et Oplag paa 10000 Expl. Til en saa
omfattende Virksomhed med den trykte Prædiken kan
der hos os ikke opvises noget Sidestykke; ogsaa denne
Side af hans Livs Arbejde har haft og har sin store
Betydning for Menigheden.

14. Marts 1860 ægtede B. sit Søskendebarn Nina Charlotte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free