Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beck, Andreas Frederik, 1816-61, Theolog og Publicist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beck, Andreas Frederik, 1816—61, Theolog og
Publicist. Han blev født i Skarum paa Mors 11. Marts
1816. Inden hans Fødsel døde hans Fader, A. F. Bech,
Sognepræst i Alsted og Bjærgby, og da hans Moder,
Christine f. Petersen, senere ægtede hans Farbroder,
Urtekræmmer i Kjøbenhavn C. W. Bech, kom han tidlig
til Hovedstaden. Efter at have nydt Undervisning i
den kjøbenhavnske Borgerdydskole blev han Student
i 1834, og han kastede sig strax med stor Iver over
Studiet af de østerlandske Sprog. Allerede 1838 blev
han theologisk Kandidat, og Aaret efter modtog han
fra Kiel, for en Afhandling om den hebraiske Poesi,
den filosofiske Doktorgrad. Næste Aar igjen erhvervede
han i Kjøbenhavn den theologiske Licentiatgrad ved en
Afhandling om det 53. Kapitel i Profeten Jesaja, og
en kort Tid holdt han som Privatdocent Forelæsninger
paa Universitetet.
B. var en af de faa danske, der bleve dybt
grebne af den religionsfilosofiske Bevægelse, som
D. F. Strauss havde fremkaldt, og han vedblev til
sin Dødsdag at være Tilhænger af den tübingske
Skole. I en Afhandling om «Begrebet Mythus eller
den religiøse Aands Form» (1842) udtalte han sin
religionsfilosofiske Grundanskuelse, og i forskjellige
Bidrag til Zellers «Theologische Jahrbücher» røbede
han sin Tilslutning til den kritiske Skole. Men som
flere af de tyske Straussianere vilde han alligevel
ikke opgive Udsigten til at træde i Kirkens eller den
theologiske Videnskabs Tjeneste. Han mente nemlig,
«at det skulde være muligt selv i det mest populære
Sprog at fastholde det almene i en vis Skikkelse uden
idelig at rekurrere til de krasse Resultater, som
den kirkelige Tradition og Dogmatikken opstiller som
Surrogat for Livets Tomhed og Usselhed». Og for saa
vidt som Menigheden vilde opfatte Forkyndelsen efter
sine egne Forestillinger, var det efter hans Mening
kun en Stadfæstelse paa den Sandhed, at en saadan
Misforstaaelse «altid i højere eller ringere Grad
maa finde Sted, naar en Mand af højere Dannelse taler
om aandelige Gjenstande til fuldkommen ukultiverede».
Da imidlertid hverken Biskop Mynster eller det
theologiske Fakultet fandt en saadan Opfattelse af
den kristelige Prædiken tilstedelig, maatte B. opgive
Haabet om Ansættelse i den danske Kirke, og efter
at dette var blevet ham klart, kastede han sig med
Iver ind i historiske og politiske Studier. Kampen
med Theologerne havde affødt en stor Bitterhed i
hans Sind (jvfr. hans Skildring af sine Oplevelser
i «Theologiske Tilstande i Danmark i 1842-46»,
Kbh. 1847), og Forbindelsen med hans religiøse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
