Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wærn, Matthias, 1725-89, Forretningsmand - Wærn, Morten, 1728-96, Generalkrigskommissær, Industrikyndig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammesteds siden 1714, og Kirstine Colbjørnsdatter (d. 1764), en Søster
til Hans og Peder Colbjørnsen (IV, 36. 40). Han drev først i
Forening med Erik Anker (I, 275) Handel paa Frederikshald,
hvor de anlagde et betydeligt Sæbesyderi, der dog ikke kunde
udholde Konkurrencen med Udlandet og derfor nedlagdes o. 1754.
1749 kjøbte de Mosse Jærnværk, hvor de 1751 anlagde et
Kanonstøberi, hvortil Staten gav Forskud. Da Værket imidlertid under
W.s Bestyrelse 1749-56 ikke lønnede sig, overtog Anker i
sidstnævnte Aar Bestyrelsen, hvorefter Driften betydelig bedredes.
Herover opstod Uenighed mellem dem, der endte med, at Anker
i 1767 udløste W., hvorefter denne flyttede til Sverige, hvor en
anset Slægt nedstammer fra ham, og hvor hans Sønnesøn blev
nobiliteret 1857. W. bosatte sig paa Sæteriet Høgen i Steneby
Sogn paa Dalsland, blev med Svigerfaderen Medejer af det der
beliggende Billingfors Brug og døde paa Høgen 1789. - 23. Sept.
1768 blev han gift med Maria Uggla (f. 2. Sept. 1747, d. 1815 i
Stockholm), Datter af Brugspatron Leonhard Magnus U. til Billingsfors
og Bäckefors og Anna Maria Friherreinde Taube.
B. Moe, Tidsskr. f. d. norske Pers.-Hist. I, 432 ff.
G. Anrep, Svenska Adelns Ättar-Taflor IV, 585.
C. Nyrop, Joh. Fr. Classen, passim.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Wærn, Morten, 1728-96, Generalkrigskommissær, Industrikyndig.
Han var Broder til førnævnte Matthias W. og fødtes paa
Frederikshald 19. Marts 1728. Faderen holdt ham 8 Aar udenlands
i England, Holland, Tyskland og Frankrig for at lære Sprog og
Handel, men kort efter sin Hjemkomst 1754 blev han atter sendt
udenlands for offentlig Regning for at sætte sig ind i Anlæg af
Glasværker og at engagere Fabrikører. Da Kunsten var hemmeligholdt,
maatte han optræde med største Forsigtighed, til Dels om
Natten, og under mange Farer. Han havde allerede faaet hjemsendt
baade Folk og Materialier, da Sagen blev røbet og han sat
i det skrækkelige Fængsel Newgate, hvorfra det dog lykkedes ham
efter en Maaneds Forløb med Livsfare og ved Hjælp af Fredsdommeren
at undvige. Det kostede denne hans Stilling, hvorfor
han fik nogen Erstatning af den danske Konge. Den for
Glasværkerne nødvendige Fabrikation af Potaske ved Tangbrænding
fik W. indført i Norge. I 3 Aar rejste han rundt til Glasværkerne
for at bringe Fabrikationen i Gænge. Som Belønning for sine
Fortjenester af Industrien fik han Frederiksstads Proviant-,
Ammunition- og Materialforvaltertjeneste, med Ret til at lade den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
