- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
250

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Würtz, Poul, Friherre til Ørnholm (Kexholm Len), 1612-76, Feltmarskal - Würtzen, Vilhelm Ferdinand, 1796-1858, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

trak sig tilbage til Privatlivet. Sine sidste Dage tilbragte han i
Hamborg, hvor han døde Natten mellem 23. og 24. Marts 1676,
efterladende et Testamente til Fordel for sin Husholderske Johanne
v, d. Plancken. Testamentets Ægthed blev dog bestridt, og
Magistraten i Hamborg beslaglagde Arven; Wienerhoffet blandede sig
ogsaa i Sagen, og Boet var endnu ikke sluttet i 1764.

Ph. v. Westritz, Leben und Thaten des Herrn Paulus v. Wirtzen (1756).
Allgemeine Deutsche Biographie XLIV.

J. C. W. Hirsch.


Würtzen, Vilhelm Ferdinand, 1796-1858, Officer. W. var
født 19. April 1796 i Kjøbenhavn og var Søn af Oberst i Artilleriet
Carl Gottfried W. (f. 8. Nov. 1752 d. 28. Maj 1817) og Waldborg
Lindom (f. 6. Dec. 1773 d. 29. Nov. 1804). Han blev Kadet
1810, Sekondlieutenant 1813, karakteriseret Premierlieutenant 1824
og virkelig 1830, fik 1840 Ritmesters Karakter og blev i 1842
Ritmester ved 6. Dragonregiment. Med dette rykkede han 1848 i
Felten, og under Slaget ved Slesvig fik han Lejlighed til at
udmærke sig. To af vore Kanoner under Lieutenant Gøtzsche kom
nemlig ved Husby til at svæve i stor Fare, og Lieutenanten søgte
da Hjælp hos den i Nærheden værende Kavalleribrigade under
Oberst Juel, der beordrede Ritmester W. til at gjøre et rask
Indhug paa Byen for at aflede Preussernes Opmærksomhed fra
Kanonerne. Han rykkede frem ad Øxevejen, passerede uden
Ulempe de øst for samme liggende Tiraillørafdelinger og frembragte
ved sin Eskadrons pludselige Tilsynekomst i stærkest Gangart og
under rungende Hurraraab den fuldstændigste Forvirring mellem
de paa Vejen og langs dens Hegn staaende Skytter, fra hvem der
næsten ikke faldt et Skud. Et Par preussiske Officerer søgte at
advare det bagved i Byen værende Artilleri, som ogsaa begyndte
Omprodsningen, men i Forvirringen kjørte det hele sammen, og
de danske Ryttere huggede nu ind paa de fjendtlige Trænkonstabler,
i det de kneb sig forbi og fortsatte Attaken til Fjendens
sluttede Afdelinger (Bonins Avantgarde). Saa maatte Rytterne
samme Vej tilbage, saaledes at Eskadronen led et Tab af i Officer,
i Officersaspirant og o. 44 Mand. W.s Hest styrtede med
ham, men han fik hurtig Hjælp og kom vel beholden tilbage.
Vore to Kanoner havde imidlertid kunnet redde sig. Eskadronens
Estandart gik derimod tabt. 2. Juni s. A. tog W. ved Løgumkloster
22 Slesvig-Holstenere til Fange, og to Dage senere førte han
Befalingen over 3 Eskadroner, der skulde rekognoscere Fjenden i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free