Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vormordsen, Frands, 1491-1551, kirkelig Reformator og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cistercienserordenerne, i den Tanke, at det skulde være en Filial
til Universitetet. Det skarpe Brud mellem Kongen og Poul Helgesen
1522 bevirkede, som bekjendt, at sidstnævnte opgav sin ledende
Virksomhed ved Kollegiet og forlod Kjøbenhavn. V. er
dog maaske forbleven i Hovedstaden og har vel ogsaa fortsat sin
Lærervirksomhed; i ethvert Tilfælde nævnes «Lektor Franciscus»
1527 udtrykkelig som en af Lærerne ved Universitetet sammen
med «Lektor Paulus, Karmeliternes Provincial» (Münter, Reform.
Hist. I, 537). Et mærkeligt Vidnesbyrd om Samarbejde mellem
de to nævnte Mænd er den danske Oversættelse af «Davids Psaltere,
som V. 1528 udgav. I Tilegnelsen til Hr. Anders Bille til
Søholm (II, 200) og Fru Petronille Olufsdatter (Krognos), der ved
deres Opfordring og Understøttelse havde fremkaldt Oversættelsen,
ytrer han nemlig, at da han endnu ikke besad megen Færdighed
i det danske Sprog og hans Modersmaal derfor altid faldt ham i
Munden, havde hans gamle Mester, Lektor Poul, paa hans Bøn
hjulpet ham med sin Tunge, som «med en gran Fil», til at føje
Oversættelsen efter det danske Sprogs Ejendommelighed, «hvilket
mange af hans Uvenner ikke skulde tro, der udraabe ham som
det hellige Evangeliums Fjende og Modstander».
For V. synes Udgivelsen af dette bibelske Skrift at have været
det første Skridt paa den reformatoriske Bane, og snart gik han
videre. Men da han optraadte som offentlig Forkynder af de
friere Anskuelser, blev han ved de kjøbenhavnske Kannikers
Knurren og Raab dreven ned af Prædikestolen, hvorfor han i Febr.
1529 begav sig til Malmø, hvor Reformationen ved Claus Mortensen
Tøndebinders og Hans Spandemagers Virksomhed var videre
fremskreden end i Kjøbenhavn, og hvor Byens Øvrighed var
gunstig stemt for den. Ved Henvendelse til den udvalgte Ærkebiskop
Aage Jepsen Sparre i Lund opnaaede han endog dennes Tilladelse
til at prædike i Malmø, sikkert fordi han ansaas for mere moderat
end de ovennævnte Mænd. Det viste sig dog snart, at Forskjellen
var mindre end antaget, og da M. Oluf Chrysostomus
(III, 587), der havde været V.s Medlærer ved Universitetet, s. A.
udgav sit mærkelige Skrift «Lamentatio ecclesiæ», forsynede V. det
med Anmærkninger og Tillæg, der bære et afgjort reformatorisk
Præg. Bruddet med Fortiden var altsaa foregaaet. Endnu 1528
havde han betegnet sig som Munk («Broder»), men i det følgende
Aar kalder han sig Prædikant («Ecclesiastes»). Da Borgerne i
Malmø 5. Juni 1529 fik kongl. Tilladelse til at anvende Indkomster,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
