Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm, Pauline Frederikke, 1825-83, Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svar. Kundskaber søgte hun tidlig efter paa mange Omraader.
Omtrent 13 Aar gammel flyttede hun med sine Forældre til Kristrup,
der næsten er en Forstad til Randers, i hvilken By hun
blev sat i en Pigeskole, hvor hun efter sin Konfirmation blev
Lærerinde. Senere uddannede hun sig – især i Fransk – i Aarhus
og underviste 1847-50 i Huset hos en Kjøbmandsfamilie Hardt
i Præstø, hvorfra hun første Gang udsendte sine Frembringelser
paa Vers. I nogle Aar forsøgte hun sig som Bestyrerinde af en
lille Pigeskole i Randers og kjøbte derpaa en lignende i Aarhus,
hvilken hun beholdt til noget ind i Treserne. Efter sin Faders
Død blev hun Timelærerinde i Randers og levede der i 16 Aar
med sin fromme og kjærlige Moder; efter dennes Død tog hun
Ophold hos sin Broder, Kapitajn W., i Kjøbenhavn, hvor hun 13. Dec.
1883 døde af Brystsyge og Vattersot. Sidste Aar, hun levede,
blev der givet hende en livsvarig Statsunderstøttelse paa 500 Kr.
Uegennyttig, tidt amazoneagtig, kæmpede hun for Danskhed,
Frihed og Fremskridt. Altid var hun slagfærdig, naar hendes
selvstændige Aand harmedes over Uret, der blev begaaet. I sin
private Færd var hun næsten sky, i alt Fald stille og fordringsløs;
men hendes Pen og offentlige Tale kunde være hvasse og hensynsløse,
og der var Ild og Flugt i hendes Ord, naar hun holdt sine
Foredrag. Da den bekjendte Præst Otto Funcke havde lovprist
Kejser Wilhelm som Sejrherre ved Dybbøl, skrev hun til ham, søgte
at klare for ham Danmarks Ret og spurgte ham, om en kristen
Præst kunde forsvare slig Adfærd, og han maatte i det væsentlige
give hende Ret. Da Bjørnson fordrede, at vi skulde «forandre
Signalerne» *c: slutte os til Tyskland, gik hun voldsomt løs paa
ham i «Fædrelandet» for 23. Okt. 1872. Forsvarssagen traadte
hun varmt i Skranken for og skrev i 1874 et ikke heldigt Opraab
for at mane sine Landsmænd til ved frivillige Bidrag at styrke
vor Flaade. Hun var Kvindeemancipationens ivrige Forkæmperske;
i 1851 udgav hun under Navnet Pauline «Fire Breve om Clara
Raphael», og af særskilte Smaaskrifter og større Afhandlinger om
Kvindesagen foreligger der mindst en Snes fra hendes Haand.
Hun fordrede Ret for Mand saa vel som for Kvinde, men ikke
den samme Ret. Om sig selv siger hun ret træffende: «Jeg er
lidt af en Digter, lidt mere maaske af en Tænker, endnu lidt
mere af en Valkyrje». Hun havde mere og mere sluttet sig til
den grundtvigske Menighed og stillede sig i stærk Opposition til
den indre Mission under Vilh. Becks Ledelse. – Mænd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
