- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
132

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogel, Friedrich Wilhelm Ferdinand, 1807-92, Orgelvirtuos - Vogelius, Frands Mikkelsen, 1640-1702, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Siegfried Saloman til at danne en nordisk Sangforening. Fra
1845-52 var nan ansat som Organist ved Reformert Kirke med
Orlov til at rejse 5 Maaneder af Aaret paa Koncerttourneer. Paa
en saadan Rejse kom han op til Bergen, hvor han modtog Ansættelse
som Organist ved Nykirken og fik en aarlig Understøttelse
af den norske Regering til Oprettelsen af en Skole for Komposition
og Orgelspil. Af hans Kompositioner, som indbefatte 2 Symfonier,
flere Ouverturer, 2 Strygekvartetter, Præludier og Postludier for
Orgel m. m., ere kun faa udkomne, deriblandt nogle Sange, Mandskor
og en Koncertino for Orgel og Basun. V. døde som ugift 20.
Juli 1892 i Bergen efter mange Aars Sygelighed.

C. v. Ledebur, Tonkünstler-Lex. Berlin’s.
Conradi, Musikkens Historie i Norge.
Schytte, Musiklex.

S. A. E. Hagen.


Vogelius, Frands Mikkelsen, 1640-1702, Præst, var født i
Ugilt (hvoraf Navnet V.) i Aalborg Stift 19. Avg. 1640. Hans
Forældre, Hr. Mikkel Christensen og Kirsten Frandsdatter, vare
Præstefolk der paa Stedet. 1655 kom han i Viborg Skole, hvor
han nød Undervisning af Mag. Niels Jensen (Aars) (VIII, 423),
en af sin Tids mest ansete Skolemænd. Naar V. siden, trods
vanskelige Studieforhold, besad en ualmindelig Indsigt i de gamle
Sprog, skrev denne sig sikkert mere fra hans Skoletid end fra
hans Universitetsliv. Thi just som han 1658 afgik fra Skolen med
ovennævnte Rektors gode Vidnesbyrd, blev Kjøbenhavn indesluttet
af Svenskerne. I 2 Aar maatte han derfor forblive i sit Hjem i
Ugilt, indtil han efter Freden 1660 kunde deponere ved Universitetet.
Men da «baade Exercitia og Beneficia cesserede» her,
vendte han tilbage til sit Hjem og forblev hjemme over et Aar.
Da han endelig kom tilbage til Universitetet, gjorde han
imidlertid saa hurtige Fremskridt, at han efter i Aars Forløb kunde
tage theologisk Attestats med bedste Karakter. 1664 blev han
kaldet til Præst i Aasted og Skjærum, i Nærheden af hans Fødested,
og her forblev han til sin Død, 29. Nov. 1702. – Hvad der
hendrager Opmærksomheden paa denne Mand, er hans lærde
historiske Granskninger og hans flittige Skribentvirksomhed, men
ogsaa den sørgelige Kjendsgjerning, at Tidens elendige Vilkaar
ikke tillod ham at faa noget udgivet af den lange Række Skrifter,
han havde udarbejdet. Blandt disse kan nævnes danske
Oversættelser af Herodots, Thukydids, Diodors og Xenophons historiske
Værker og et "med utrolig Flid samlet stort Værk om hele Nordens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free