- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
130

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wodroff, Johan Conrad, 1690-1747, Søofficer - Vodskov, Hans Sofus, f. 1846, Æsthetiker og Religionshistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vedkommende. 1746, da Marinens tidligere Kollegier sammensmeltedes
til et fælles Admiralitets- og Generalkommissariatskollegium,
indtraadte han som Deputeret i dette og forblev her til sin
Død; 1747 udnævntes han til Præses i Kommissionen til Dokkens
Eftersyn, men døde 30. Dec. s. A. - 1743 havde W. forfattet en
Signalbog, der indførtes til Brug paa Flaaden. Han synes at have
været ugift.

C. With-Seidelin.


Vodskov, Hans Sofus, f. 1846, Æsthetiker og Religionshistoriker.
H. V. er født 16. Sept. 1846 paa Bornholm, hvor Faderen
F. C. R. W. (f. 1810 d. 1847) i sine sidste Aar bestyrede en
Cementfabrik ved Aakirkeby, Moderen var Ivare Sofie Caroline
f. Saabye. Sin Barndom tilbragte V. hos Morfaderen, Godsforvalter
paa Frijsenborg Hans Saabye, og i Randers, hvis lærde Skole han
gjennemgik; han dimitteredes dog først 1865 til Universitetet, i det
han i Krigsaaret, uden at raadføre sig med sine nærmeste, havde
meldt sig til Tjeneste i Hæren. Noget Embedsstudium samlede
V. sig ikke om; han spredte sig over æsthetiske, filosofiske og
mythologiske Felter; indtil 1887 levede han i og ved Kjøbenhavn,
underviste privat, manuducerede til Philosoficum, skrev Kritikker
til «Dagbladet» og «Illustreret Tidende» ligesom han ogsaa i
denne Periode oversatte Taines «Den engelske Litteraturs Historie»
(1874-77).

Skjønt V. stod i nær Berøring med flere af Tidens ledende
Aander (V. Topsøe og især J. P. Jacobsen), skyede han dog al
direkte Indgriben i Tidsforholdene; men de enkelte Ytringer, han
fra Tid til anden fremsatte, vidnede om, at han var en kompetent
Kritiker af disse. Et Udvalg af sine kritiske Essays udgav han
1884 under Titelen «Spredte Studier». Ved Siden af Karakteristikker
af dalevende danske Digtere indeholder denne lille Bog
grundlæggende Undersøgelser af S. Kierkegaards og N. F. S.
Grundtvigs Udvikling og navnlig den udførlige Afhandling «Guder og
Gloser», der allerede ved sin Titel, end mere ved sin vittige Kritik,
stillede Svaghederne i Sophus Bugges mythologiske Methode i
grelt Lys. I videre Kredse vakte V.s litterære Kritik ikke
synderlig Opmærksomhed, men indsigtsfulde Mænd havde dog faaet
Øje for ham, og navnlig havde daværende Kultusminister J.
Scavenius udset ham til at beklæde den udsatte Post som
Universitetets Æsthetiker, hvad V. dog undslog sig for. Derimod modtog
han fra 1884 en Statsunderstøttelse (der senere suppleredes af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free