- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
67

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Gert Henrik, f. 1813, Politiker og Brandforsikringsbestyrer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Intriger samt alskens Underhaandsforbindelser til at fremme sine
Formaal. Under de store politiske Kampe i 70erne stod W.
gjennemgaaende paa den maadeholdne Side og gik kun ugjærne med
til de afgjørende Skridt. Han blev ikke træt af at fremhæve, at
man ikke kunde vente at tvinge Folketingets Vilje igjennem imod
Ministeriet, fordi Grundloven af 1866 havde skabt to indbyrdes
modstridende Ting uden at give noget Middel til at tilvejebringe
en endelig Løsning paa deres Tvistemaal. Man maatte derfor
være varsom og taalmodig samt arbejde sig frem ved Forhandling
med det andet Ting. Særlig vendte han sig imod Berg, som
allerede i 6oerne havde søgt at undergrave hans Indflydelse i
Jylland, og hvis hele Personlighed var ham fremmed og imod;
han gjorde ham ligefrem ansvarlig for det politiske Uføre, man
var kommen ind i, fordi han 1865-66 havde medvirket til Grundlovens
Omdannelse, og talte aabent om hans «Humbugspolitik».
Af Visnepolitiken var W. en afgjort Modstander.

Ogsaa efter at være bleven fjærnet fra det politiske Liv
kredsede han stadig uden om det og havde ikke ringe Del i at
forberede Forligsforsøgene. Ligeledes var han stærkt opsat paa at
finde en Udvej, der kunde føre ud af de Vanskeligheder, som
Modsætningen mellem de tvende Ting maatte fremkalde, og saaledes
raade Bod paa Grundlovens formentlige Hovedmangel. I
mange Aar syslede han med en Plan om at faa dannet et staaende
Udvalg for begge Ting, der ogsaa skulde virke mellem Samlingerne
og paa en Gang forberede det fremtidige Rigsdagsarbejde og øve
et Slags Tilsyn med Statsstyrelsen, altsaa lægge Grund til en
«Rigsdagsparlamentarisme».

Større og varigere Indflydelse end som Politiker har W. øvet
ved Grundlæggelsen af tvende Brandforsikringsforeninger for mindre
Landejendomsbesiddere i Nørrejylland, den ældste for Løsøre fra
Avg. 1851, den anden for Bygninger fra 1856. Han styrede dem
begge med megen Iver og Dygtighed, henholdsvis til 1886 og 1882,
og arbejdede især den første op til et betydeligt Omfang. Han
har derved ikke alene medvirket til at udvikle Forsikringsvæsenet
her hjemme, men tillige til at opdrage de jyske Bønder til
økonomisk Organisation og Selvstyre, og hans «Brandkasser» have
haft en lignende Betydning, som den sjællandske Bondestands
Sparekasse fik under C. Albertis Ledelse. Han forstod desuden
snildt at knytte dem til det politiske Liv som et Led i
Partiorganisationen, i det han dels gav Rigsdagsmænd, der samlede sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free