- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
51

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinstrup, Peder Jensen, 1549-1614, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til det sidste, 11. Juni 1813 havde han ægtet Ane Margrethe
Hanberg (f. 1794 d. 10. Nov. 1852).

Erslew, Forf. Lex.
C. Nyrop, O. J. og P. J. Winstrup.

C. Nyrop.


Vinstrup, Peder Jensen, 1549-1614, Biskop, var født i
Kjøbenhavn 18. Marts 1549. Hans Fader, M. Jens V., var Sognepræst
ved St. Nicolai Kirke samt Provst i Kjøbenhavn og Sokkelunds
Herred (d. 1558), Moderen, Anne Nielsdatter Hofvet, blev
senere gift paa ny med en Præst. Efter Skolegang i Kjøbenhavn,
Slagelse og Roskilde blev V. Student 1568; 2 Aar efter tog han
Bakkalavrgraden, hvorpaa Bjørn Andersen Bjørn (II, 358), der var
Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot og Ejer af Vinstrup i Sjælland,
hvorfra V.s Fader formodentlig stammede, antog ham til
Lærer for sine Sønner Truid og Jacob. Da i det mindste den
sidste af disse (II, 361) senere viste en ualmindelig videnskabelig
Sans, tilkommer der vistnok Læreren noget af Æren derfor, saa
meget mere som han ogsaa fik det Hverv at ledsage de unge
Mennesker paa deres Studierejser i Udlandet. I Forening med
dem besøgte. han fra 1572 af en Række af Tysklands Højskoler
og erhvervede Magistergraden i Wittenberg, hvor han ogsaa udgav
en mærkelig Prøve paa sin Lærdom, nemlig en Omskrivning af
Christi Lidelseshistorie i græske Hexametre (1576). Da Embedet
som Læsemester ved Domkirken i Aarhus imidlertid var blevet
ledigt, tænkte Bjørn Andersen, der nu var Lensmand paa Aarhusgaard,
paa sine Sønners Hovmester, kaldte ham hjem og skaffede
ham 1576 dette Embede. Aaret efter ægtede V. Marine, Datter
af afdøde M. Esben Pedersen (Kannik og Sognepræst ved Domkirken
i Aarhus) og Stifdatter af Biskoppen sammesteds, Mag. Laurids Bertelsen.

V.s Virksomhed i Aarhus blev dog foreløbig ikke af lang
Varighed, da han allerede 1578 valgtes til Sognepræst ved
Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. Der er Tegn til, at han har været vel
anset paa højere Steder, eftersom Universitetet 1580 fik kongl.
Opfordring til at kreere ham til Dr. theol., da han formentlig var
«en god, skikkelig (dvs. duelig), lærd Mand, saa han samme Grad
og Lærdoms Vidnesbyrd værdelig skal kunne antage» – en
Opfordring, som dog paa dette Tidspunkt ikke blev tagen til Følge.
Vi vide ikke, om det kunde være en Slags Erstatning, at V. 1583
afgiftsfrit blev forlenet med Kongetienden af Magleby Sogn paa
Møen. Imidlertid aabnede der sig en større Virksomhed for ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free