- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
42

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winsløw, Carl, 1796-1834, Skuespiller - Winsløw, Frederik Christian, 1752-1811, Kirurg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indstuderingen vare hans Kræfter tagne kjendelig af, for hver Prøve bleve
de færre og færre, hans Kammerater opfordrede ham til at vente
til næste Theateraar, men han frygtede, det saa skulde være for
silde; med Opbydelse af sine sidste Kræfter slæbte han sig
Forestillingsaftenen hen paa Theatret, og med en Hjærneanspændelse,
der sprængte hans skrøbelige Legeme, holdt han ud til Tæppets
Fald, men da var hans Vilje brudt, og han sank sammen med de
Ord: «Gud ske Lov, jeg holdt dog ud! Ja, ja, det var ogsaa
sidste Gang». Og det blev sidste Gang, forgjæves søgte han i
Sommerens Løb at komme til Kræfter paa Landet, saa satte han
sit Haab til et Vinterophold i Syden, men da Theaterdirektionen
afslog hans Andragende om en Understøttelse hertil, faldt han
sammen, og efter en Maaneds Bevidstløshed døde han 6. Okt. 1834
i Kjøbenhavn.

W. havde foruden sin første Udenlandsrejse senere gjæstet
Tyskland 2 Gange, med Statsunderstøttelse i Sommeren 1826 og
paa egen Bekostning i Sommeren 1829; sammen med N. P. Nielsen
optraadte han i Sommeren 1833 som Gjæst paa Theatrene i
Christiania og Bergen.

Erslew, Forf. Lex. Portefeuillen 1839 III, 145 ff.
(Ryge) Critisk Sammenlign. S. 35 ff.
Bournonville, Mit Theaterliv II, 421 ff.

Arthur Aumont.


Winsløw, Frederik Christian, 1752-1811, Kirurg, fødtes i
Kjøbenhavn 12. Marts 1752 som en Søn af nedennævnte Medaillør
P. C. W. Under sin urolige Omflakken og Rejse til Rusland tog
Faderen den lille Søn med til Stockholm, men forlod ham her.
Barnet kom da tilbage til Moderen i Kjøbenhavn, og under Hjemmets
trange Kaar tog en Morbroder, der var Barber, sig af ham
og begyndte at oplære ham i sit kirurgiske Haandværk, hvori han
ogsaa snart søgte mere videnskabelig Uddannelse paa Frederiks
Hospital og ved Forelæsninger af Heuermann (VII, 438); men i
øvrigt fik han kun tarvelig Undervisning. Den meget smukke, opvakte
og fingernemme Dreng fik imidlertid Velyndere, der tog sig af
ham; Rottbøll (XIV, 379) gjorde ham allerede 1769 til sin Prosektor,
og samtidig fik han Ansættelse som Kompagnikirurg. En varm
Velynder erhvervede han sig derpaa i H. Callisen (III, 343), der
sørgede for hans videre Uddannelse ved det kirurgiske Theater og
1771 fik ham udnævnt til sin Underkirurg ved Søkvæsthuset. S. A.
lykkedes det ham, vistnok ved Rottbølls fortsatte Protektion, at
blive privat immatrikuleret som Student, hvorved Vejen banedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free