- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
30

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinding, Rasmus, 1615-84, Professor - Vingaard (Wyngarthener), Hans, -1559, Bogtrykker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retfærdighed, en Dom, som bekræftes af de endnu bevarede
Voteringsprotokoller.

V. A. Secher og Chr. Støchel, Forarbejderne til Kong Christian V’s Danske Lov.
Tidsskrift for Retsvidenskab 1895 S. 32-66 og l896 S. 378—93.

Poul Johs. Jørgensen.

— Rasmus Vinding var ogsaa Filolog og Professor i græsk
Sprog ved Universitetet i Tiden 1648—61. Han skrev som saadan
en Række Universitetsafhandlinger over filologiske Æmner
(Commentarii in Euripidis Hecubam 1648, 1656; in Euripidis Medeam
1657; de origine litterarum Græcarum 1661; en Udgave af
Marciani Heracleotæ (d. v. s. Scymni Chii) Periegesis med latinsk
Oversættelse 1662); men hans filologiske Hovedværk var «Hellen», som
først efter hans Død udkom, aftrykt efter hans eget Manuskript, i
XI. Bind af det store Samlerværk «Gronovii Thesaurus Antiquitatum
Græcarum», Leiden 1701. Han har deri givet en summarisk
Oversigt over hver af de forskjellige, før Alexander den stores
Tid existerende græske Smaastaters Historie fra deres første
Oprindelse. Det er væsentlig kun en ganske kritikløs Sammenhobning
af de vigtigste Forfattersteder, hvor de behandlede Enkeltæmner
berøres, anlagt i Smag med de lignende Samlerværker af Meursius
og andre; nu har det næppe nogen som helst Betydning mere.

Worm, Lex. o. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.

M. Cl. Gertz.

Vingaard, jvfr. Viingaard.

Vingaard (Wyngarthener), Hans, —1559, Bogtrykker.
Da Hans Tausen havde begyndt sin mærkelige reformatoriske Virksomhed
i Viborg, maatte det være ham af Vigtighed at faa en
Bogtrykkerpresse til Raadighed. Det maa da antages, at det er
ham, der har foranlediget, at H. V. «fra Stuttgart» kom her til
Landet og begyndte at prente Bøger, som det synes allerede 1526,
i Viborg (Bruun, Aarsberetn. fra det St. Kongl. Bibliothek II, 353 og
397). Fra 1528 af haves en Række Skrifter udgaaede fra hans Presse.
I Febr. 1529 fik han kongl. Privilegium paa «at lade prente danske
Postiller og indføre og sælge dem i Danmark udi 3 samfælde Aar».
Fra 1532 trykkede V. i Kjøbenhavn og fik s. A. et 3 Aars Privilegium
paa at prente den danske Rimkrønnike med Tillæg af Kong
Hans’ Krønnike. 1536 afkjøbte han M. Christiern Pedersen hans
Bogtrykkeri, men synes først længe efter (o. 1550) at være kommen
i virkelig Besiddelse deraf. Endnu ved Sælgerens Død (1554) var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free