Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag-Juel-Vind-Frijs, Mogens Christian Greve, f. 1849, Godsejer, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og ved Faderens Død i 1896 overtog han det samlede Grevskab
og Stamhuset Stensballegaard.
Grev F. traadte ind i Rigsdagen som Bærer af et politisk
Navn, der i sig selv var meget af et Program, og med en social
Grundvold, der blot krævede nogen politisk Evne for at gjøre
ham til en Mand af Betydning i dansk Politik. Denne Evne
besad han. Han holdt sig i Begyndelsen tilbage med den
Beskedenhed, der ogsaa i det politiske Liv regnes Begynderen til
Fortjeneste, og han har aldrig attraaet at spille en fremtrædende
Rolle under Forhandlingerne i Landstingssalen. Men hans sunde
Omdømme, hans Kjendskab til Mennesker og Livsforhold, det
retlinede i hans Karakter og det vindende i hans Personlighed bragte
ham til at høre til dem, som Meningsfæller netop gjærne ville
trække frem. Han fik Sæde i mange vigtige Udvalg, ofte som deres
Formand – her skal alene nævnes, at han i en lang Aarrække
har haft Sæde i Landstingets Finansudvalg –, og fra 1887 har
han været Medlem af Rigsretten, l Udvalgene og i de almenpolitiske
Forhandlinger uden for Salen har han i mange Aar hørt
til de mest indflydelsesrige, og han bidrog væsentlig til det
politiske Forlig i 1894. Ved Ministerskifterne i 1897 og i 1900 var
Opmærksomheden i første Linje henvendt paa ham, uden at
Forventningerne opfyldtes.
En særlig fremskudt Stilling, der ogsaa har nødvendiggjort en
jævnligere, om end altid kortfattet Deltagelse i Salsforhandlingerne,
har Grev F. indtaget, siden den Fraktion af Højre, der senere er
kaldt det frikonservative Parti, udsondrede sig med ham som Fører.
Anledningen til Bruddet var den i Rigsdagssamlingen 1900-01
fremtraadte skarpe Meningsforskjel om, hvorvidt Regeringens
Skattereformforslag eller de af Folketingets Skattelovskommission i
Sommeren 1900 udarbejdede Forslag burde danne Grundlaget for
Landstingets Arbejde paa denne Sag. Men selvfølgelig laa Aarsagerne
dybere, og for Grev F.s Vedkommende er det – hvad der end har
kunnet være at sige imod Maaden, hvorpaa Bruddet indlededes, –
ikke vanskeligt i hans nuværende Politik at skjelne Fortsættelsen af
Grundlinjerne fra Faderens Politik i Tresernes Midte og hans egen
fra Halvfemsernes Begyndelse. En medbestemmende Faktor af
Vægt har utvivlsomt ogsaa været en Forudfølelse af, at den øjensynlig
tilstundende Kursforandring i dansk Politik vilde faa mindre
social Rækkevidde, naar Repræsentanter for det store Hartkorn
dannede Bro mellem det gamle og det nye, end naar et saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
