Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag-Juel-Vind-Frijs, Christian Emil Greve, 1817-96, Godsejer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efteraaret opnaaedes der Overenskomst mellem F. og J. A. Hansen
om den Ordning af Forfatningssagen, som senere fastsloges i den
gjennemsete Grundlov, og Forbundet mellem «de store og smaa
Bønder» besegledes ved Festmaaltidet paa Hotel Fønix 10. Okt.
1865, hvis Dato gav Navnet til den i Dec. s. A. dannede
«Oktoberforening». Ved Festen paa Fønix, til hvilken 30 Medlemmer af
det bondevenlige Venstre med J. A. Hansen og G. Winther i
Spidsen havde indbudt F. og forskjellige Godsejere i og uden for
Repræsentationen, betegnedes det gjennem J. A. Hansens og F.s
Taler som Sammenslutningens Formaal at arbejde for «Kongedømmets
Befæstelse, en fornuftig og sparsommelig Statshusholdning»
og Embedsmændenes Tilbagetrængelse i det konstitutionelle Liv.
Det var ogsaa her, F. sagde Ordene: «Hvad mig selv angaar,
kan jeg kun sige: Jeg vil med mit Hus og med alt hvad jeg
ejer tjene Danmark, mit kjære, nu sønderrevne Fædreland».
Da Ministeriet Bluhme ikke kunde gaa ind paa det af Rigsraadets
Fællesudvalg i Overensstemmelse med Aftalen mellem F.
og J. A. Hansen vedtagne Forfatningsforslag, aftraadte det 3. Nov.,
og den 6. s. M. dannede F. sit Ministerium, i hvilket han foruden
Konsejlspræsidiet overtog Udenrigsministeriet, væsentlig af
Godsejergruppen, uden at nogen af Bondevennerne eller de dem
nærmeststaaende Politikere fik Sæde deri. F. overtog Ledelsen uden
nogen personlig Ærgjerrighed, og det var utvivlsomt fuldstændig
oprigtigt, naar han i et Brev, skrevet faa Dage efter sin
Tiltrædelse, beklagede sig over, at han, der «siden sin Skolegang havde
nydt den fuldstændigste Frihed», nu skulde «gaa med Lænken om
Benet». Sit Syn paa Forholdene i det hele og paa den Opgave,
han stillede sig selv, fremsatte han sammesteds i følgende Ord:
«Folket er sygt efter al den Strid og Modgang og efter alle de
fejlslagne Forhaabninger, og efter mit Begreb kan Kuren kun
bestaa i kølende Pulvere og i en vis Omhyggelighed og
Ømfindtlighed med ikke at hindre Saarene i at blive lægte. De vil deraf
kunne se min Stilling lige over for den indre Udvikling: ikke nogen
stærk Kraftudvikling, da jeg ikke har Midlerne til at udfolde
denne, men en bestemt og sej Vilje, saa længe jeg har Ansvaret,
til at bestræbe mig for at gjenindføre Disciplin og Orden i den
hele Styrelse. Mine Bestræbelser have gjennem mange Aar gaaet
i Retning af en Samarbejden og Forsoning af Landbostandens
forskjellige Elementer; jeg er ikke blind for den ensidige Retning,
navnlig i finansiel Opfattelse, som let kan blive Følgen, men jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
