Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vind, Holger, 1623-83, Vicekansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smuk Løbebane for ham. Efter Hannibal Sehesteds Død 1666 blev
han knyttet til Skatkammerkollegiet, der officielt styredes af sine
3 Rentemestre; men først 1669 aflagde han Ed som Viceskatmester,
i Virkeligheden Rigets Skatmester, samtidig med, at han, da Kongen
ved Gabels Indflydelse forøgede Antallet af sine Raader, saa
at det næsten naaede det gamle Rigsraads Størrelse, tillige med
flere andre optoges i Kongens Raad som Gehejmeraad, hvormed
tillige fulgte Sæde i Statskollegiet og i Højesteret. I 10 Aar ledede
V. Rigernes Finansvæsen, og fra 1677 var han desuden Deputeret
i Generalkommissariatet, indtil han ved Ove Juuls Afgang 1679
efterfulgte ham som Vicekansler i Danske Kancelli under Fr. Ahlefeldt
som Kansler; den daglige Ledelse af Kancelliets mangeartede
Sager var derved lagt i hans Haand, ligesom det ogsaa paahvilede
ham i Almindelighed at forestaa Højesterets Forretninger, hvortil
han ogsaa havde juridiske Forudsætninger, bl. a. som den, der
havde været Medlem af den 3. Lovkommission 1666-67. Han
fik senere ganske naturlig Sæde i den 3. Kommission til Revision
af Lovarbejderne 1680-81.
Kun faa Aar styrede V. Kancelliet; efter længere Tids Svagelighed
bortkaldtes han 5. Juni 1683. At han i sine høje Embeder
havde modtaget de sædvanlige Udmærkelser, Danebrogsordenen
ved dens Indstiftelse 1671 og Elefantordenen 1679, er næsten en
Selvfølge; men det bør dog bemærkes, at den sidste vistnok var
en Belønning for hans fortjenstfulde Virksomhed i
Generalkommissariatet under den Skaanske Krig. Der foreligger
for øvrigt saare lidt til derpaa at bygge en Bedømmelse af V.
Hans Lov udbasunedes i høje Toner baade paa Vers og i Prosa, bl. a. af
Ole Borch, der skildrede ham som den dygtige, arbejdsomme
Embedsmand, den omhyggelige, fromme Familiefader og som den,
der bevarede en levende Interesse for Videnskaberne. Denne
hans Interesse skyldtes det vel til Dels, at han var en af de mange,
som det 1676 befaledes at gjennemse Vitus Berings «Florus Danicus».
Af Ydre skal han have været en høj, smuk Mand. Klevenfeldt har
opbevaret et Træk af V.s Liv, der, hvis det er paalideligt,
ikke viser ham fra nogen tiltalende Side; han skal nemlig
have været forlovet med Grev Chr. Pentz’ Enke, Kongedatteren
Sophie Elisabeth (XVI, 173), hvilken Forbindelse han hævede, da
hendes Svoger, Ulfeldt, kom i Ulykke; hun hævnede sig ved at
sende V. hans Portræt tilbage med udstukne Øjne.
V.s Enke, der døde 18. Jan. 1706, fik 1689 Udlæg i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
