- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
xxxii

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. III. Brickas Samvirken med de jævnaldrende Historikere og hans Arbejde for de lærde Selskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blomstrende Tid i Møde. Bricka satte en Ære i, at Foreningen
og dens Tidsskrift trivedes under hans Styrelse, og tog ikke
Hensyn til, om han ikke derved gjorde for stort et Indgreb
i sin egen Tid og stillede for store Krav til sin Arbejdsevne.
Efter med egen Haand at have omskrevet den
hele Medlemsliste i en Protokol havde han fuldkommen
Rede paa, hvem der var Medlemmer rundt om i Landet
og uden for dette; han virkede personlig utrættelig for
Tilgang af nye Medlemmer, og han glemte aldrig at minde
Brevskrivere i en eller anden Provinsby om, at netop
denne By «kun» talte saa og saa mange Medlemmer af
Foreningen.

Enhver af de 7 Rækker, hvori «Historisk Tidsskrift»
er udkommet, har vel sine Fortrin, og naar nu her nogle
af de Fortrin, hvori de to Rækker (den 5. og 6.), som
Bricka ledede, skulle nævnes, sker det uden Tanke om at
nedsætte de foregaaende eller de efterfølgende. Bricka
satte sig ved sin Tiltrædelse af Redaktionen til Formaal at
gjenoptage flere af de Sider, som vare fremme i Tidsskriftets
første Periode under Molbechs Styrelse. Saaledes
ønskede han at gjøre Indholdet mere vexlende ved at
optage mindre Meddelelser («Smaastykker») og ved at lægge
Vægt paa Anmeldelser af Bøger. I begge Henseender kom
disse Rækker til at overgaa de foregaaende, og da ogsaa
Antallet af de medvirkende Forfattere og ligeledes Afhandlingernes
Tal var større end tidligere, fik Tidsskriftet et
mere varieret Indhold. Men Bricka forstod da ogsaa stadig
at tilskynde dem, som han vidste sad inde med Studier,
til at bringe dem til Ende og indsende dem til Bestyrelsen.
Ved at gjennemføre, at der sendtes Bladene
Friexemplarer af Tidsskriftet, og ved jævnlig at virke for,
at der blev skrevet Artikler i dem om Tidsskriftet eller
Foreningens Virksomhed i det hele, søgte han at kalde til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free