Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wichmand, Bertel Bertelsen, 1617–65, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brahe paa Næsbyholm (II, 598), hos hvem han opholdt sig i
Aarene 1644-45. I dette sidste Aar tog han Magistergraden og
blev 1650 Kapellan i Særslev mellem Odense og Bogense, hvor
han 2 Aar efter afløste den sindssyge Sognepræst, samt 1661 Provst
i Skovby Herred. Han giftede sig første Gang 23. Maj 1652,
uvist med hvem, anden Gang med sin Søsterdatter Anna
Eriksdatter Hvilkens, Datter af Kjøbmand og Raadmand i Odense Erik
Jørgensen H. og vistnok Søster til den katholske Konvertit
Herman Krattman (IX, 463). Efter W.s Død, 10. Jan. 1665, ægtede
Enken Eftermanden i Kaldet, Hans Bang, Søn af Biskop Niels
Bang i Odense, men fragik Arv og Gjæld efter W., der altsaa
maa være død forarmet, enten fordi han, som der siges, gav sig
af med alkymistiske Forsøg, eller fordi han ikke kunde opnaa
den sædvanlige Hjælp af Kirkerne til sin Præstegaards
Gjenopførelse efter en Brand 1654. Naar det endog hedder, at den brændte
to Gange, er det vel P’orvexling med en Brand i Formandens
Tid, efter hvilken W. overalt havde forsynet den nye Bygning med
Indskrifter i latinske og danske Vers.
W. var nemlig ikke uden poetisk Sans og Evne. Han er den
tidligste udprægede Lejlighedsdigter i det danske Sprog, i det alle
hans Digte ere fremkaldte ved hans Klientelforhold til Otto Brahe
og rettede til denne og hans Slægt. En særegen Interesse have
de derved, at W. efter Arrebo og uafhængig af dennes dengang
utrykte Arbejde er den første danske Digter, der har efterlignet den
moderne evropæiske Renæssancepoesi, rigtignok kun i dens tyske
Form, saaledes som den repræsenteredes af Opitz. 1644 bearbejdede
han Opitz’ «Zlatna, oder von Ruhe des Gemüths» i «Næsbyholm,
eller om Sindsens Rolighed», hvor han temmelig mekanisk overfører
den tyske Besyngelse af et Bjærgværk i Siebenbürgen paa sin
Beskytters sjællandske Herregaard. S. A. oversatte han et beslægtet
Digt af Opitz som «Agerlevneds Lov», en af de i Renæssancedigtningen
saa almindelige Forherligelser af det fredelige Landliv.
Ligeledes efter Opitz bearbejdede han et «Navnedagsdigt» og
oversatte 1645 «Jeremiæ Begrædelse eller Jammers viser». 1646
sluttede han med et latinsk Bryllupsdigt, som han selv oversatte
paa Dansk i Alexandrinere og i den nye mythologiske Stil.
Fra Tankens Side savner W. al poetisk Selvstændighed; hans
Digtning fremkaldtes af ydre Forhold i et Par ledige Ungdomsaar
og forstummede derefter. Men den nye Kunstdigtnings Versemaal
tilegnede han sig med ikke ringe formel og sproglig Lethed. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
