- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
384

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vendelbo, Peder, – o. 1347 - Wendt, Carl, 1731–1815, Gehejmekonferensraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forreste Række blandt denne Konges Mænd; han indtog atter
Stillingen som Drost, hvad han dog hurtig opgav. Allerede 1347
nævnes hans Hustru Arine som Enke. P. V. efterlod sig et Par
Sønner, og hans Døtre vare indgiftede i Jyllands største Slægter;
den ene havde saaledes ægtet Erik Nielsen Gyldenstjerne, den
anden den bekjendte Niels Bugge (III, 234).

Kr. Erslev.


Wendt, Carl, 1731-1815, Gehejmekonferensraad, var født
12. Okt. 1731 i Sorau i Nedre Lausitz. Hans Fader Christian W.
var født i Itzeho, havde studeret ved Kjøbenhavns Universitet og
derefter tjent Prins Carl som Pagehofmester paa Vemmetofte, hvor
han tog virksom Del i Oprettelsen af gode Skoler, havde derefter
beklædt Stillingen som Sekretær ved Missionskollegiet og Inspektør
ved Waisenhuset, indtil han 1723 forlod Landet og blev Præst i
Kassel, senere Superintendent i Sorau. Han var gift med Marie
Margrethe Lichtenberg. Sønnen besøgte Skolen i sin Fødeby, blev
1749 dimitteret til Universitetet i Halle, hvor han 1752 promoverede
som Dr. med. Aaret efter kom han paa Opfordring af C. A.
Plessen til Kjøbenhavn, hvor han begyndte at praktisere. Efter sin
Fader havde han arvet pædagogiske Interesser og blev 1755
Hovmester for Chr. Ludvig Plessens Sønner, først i deres Hjem, senere
fra 1757 ved Sorø Akademi, og rejste med dem til Genf, hvor den
yngre af Brødrene døde. Med den overlevende, senere
Gehejmekonferensraad Chr. Ludv. v. Scheel-Plessen (XIII, 164) gik han
1760 til Gøttingen, Aaret efter til Leiden og Utrecht. I Foraaret
1764 vendte han efter en længere Rejse med sin Elev tilbage til
Kjøbenhavn, hvor han kort efter overtog et nyt Hverv som
Hovmester for Brødrene C. D. F. og J. L. Reventlow, der i 3 Aar
studerede i Sorø, indtil han 1766 ledsagede dem til Leipzig. I
Foraaret 1769 fulgte han dem til Schweits og Aaret efter til Paris
og England. Overalt søgte han med sine mangesidige Interesser
at vække deres Sans for almennyttige Foretagender, Landboforholdene,
Skoleundervisningen, Fabriks- og Industrilivet, og det tør vel
siges, hvad ogsaa begge Brødrene hele deres Liv taknemmelig
erkjendte, at disse af Danmark saa højt fortjente Mænd for en
væsentlig Del skylde hans indgribende Paavirkning deres
Aandsretning og Tankesæt. Hjemvendt i Nov. 1770 gik Brødrene atter
i Sommeren det følgende Aar med W. til Norge og Sverige for at
studere Bjærgværksdrift. W. blev derefter nøje knyttet til den
Reventlowske Familie, boede i deres Hus og vedblev, især efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free