- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
371

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weinmann, Hans Jørgen, o. 1667–1759, Officer - Weinschenck, Frederik Vilhelm, 1802-r67, Landmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nederlandene, tjente sig fra menig Rytter op til Adjudant og 1696 til
Lieutenant ved Cl. v. Sees Rytterregiment. 1699 fik han Frihed
til at vende hjem til Danmark; Aaret efter hvervede han et
Kompagni til det Dragonregiment, Chr. Rodsteen oprettede, blev
Kapitajn og 1702, efter at være fulgt med Regimentet til Italien, Major.
Da det danske Hjælpekorps i Kejserens Sold 1703 blev omordnet,
blev W. reduceret; han drog til Nederlandene, hvor han fik
Ansættelse ved den til det derværende danske Hjælpekorps hørende
1. Bataillon af Prins Georgs Regiment og steg til Oberstlieutenant
1708, karakt. Oberst 1711. Korpsets Chef, Hertug Carl Rudolf af
Württemberg, roser ham som en dygtig Officer, der ved alle
Lejligheder har «signaleret sin Valeur». Efter Hjemkomsten til
Danmark blev W. 1715 Chef for fynske nationale Infanteriregiment og
førte dette under Norges Forsvar 1716-17. 1725 fik han med
Generalmajors Karakter Afsked paa Grund af Svagelighed. En
medvirkende Grund hertil kan maaske søges i hans huslige Forhold.
W. var bleven gift 1. (1706) med Elisabeth Juliane f. Breuneck,
2. (i Flandern 1711) med Dorothea f. Rubens, en smuk og aandfuld,
men meget letsindig, katholsk Dame, der forlod ham; 1724 fik hun
sit Ægteskab erklæret ugyldigt i Brügge og giftede sig igjen, med
en fornem spansk Diplomat.

W.s Svagelighed var kun forbigaaende. Han blev 1731 paa ny
ansat i Hæren som Kommandant paa Bergenhus, i hvilken Stilling
han i over 28 Aar førte en ret tilbagetrukken Tilværelse. Han
blev Generallieutenant 1746, hvid Ridder 1747, General 1755 og
døde 4. Marts 1759, 92 Aar gammel. Han havde 1736 giftet sig
3. Gang, med Sophie Amalie Tuchsen (f. 1700 d. 1775), Datter af
Generalmajor Joh. Fr. T.

Personalhist. Tidsskr. 3 R. I, 223. 4. R. V, 183.
O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. V, 222 ff.

H. W. Harbou.


Weinschenck, Frederik Vilhelm, 1802-67, Landmand, fødtes
8. Okt. 1802 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Georg Fred. W., var
Adjunkt ved Metropolitanskolen (senere Sognepræst i Skjelby og
Gunderslev, d. 1830); Moderen hed Karen f. Bierum. W. kom
tidlig til Landbruget, 1827 forpagtede og 1832 kjøbte han af
Svigerfaderen, Proprietær Kjerulff, Gunderupgaard i Aalborg Amt, som
han ejede til sin Død, 17. Febr. 1867. Som Landmand var han
Foregangsmand: han tog tidlig fat paa Mergling og Tørlægning
af store Strækninger Eng, Kjær og Mose, han anlagde et stort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free