- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
632

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tønsberg, Otto, 1748-1816, Forfatter - Tønsen, Marcus, 1772-1861, Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Tønsberg, Otto, 1748-1816, Forfatter. Faderen, Tønne
Vilhelm T., var Urmager i Kjøge, og Sønnen blev Student fra denne
Bys lærde Skole 1766. I 1781 rejste han med kongl. Understøttelse
til St. Croix for der at oprette en Realskole, som dog ikke
kom i Gang. 1788 blev han udnævnt til Avditør paa Øen og
1794 tillige til Proviant-, Ammunitions- og Materialforvalter. Da
han 1804 havde faaet sin Afsked, tog han til Kjøbenhavn, hvor
han døde 1816. - I 1778 udgav han «Den dydige Tapperhed
eller det samnitiske Ægteskab, et Syngestykke », der blev meget
haardt medtaget af Kritikken. Medens han var paa St. Croix,,
offentliggjorde han et Par Smaating, hvoriblandt en moralsk
Afhandling, «Kærlighed grundet i Oprigtighed» (1782), der er den
første paa St. Croix trykte danske Bog. I «Muntre og alvorlige
Tanker», I-II (1805) samlede han sine spredte lyriske Digte; her
findes end videre, foruden det ovennævnte Syngestykke, to andre
dramatiske Arbejder: «Overraskelsen, et Originalstykke i 2
Afdelinger» og «Inkle og Yaricho, et Sørgespil i 2 Handlinger» (en fri
Omarbejdelse af et tysk Stykke). Baade «Den dydige Tapperhed»
og sidstnævnte Arbejde bleve indleverede til Theatret, men ikke
antagne. Ingen af hans Frembringelser har nogen litterær Værdi.

Nyerup, Forf. Lex.

F. Rønning.


Tønsen, Marcus, 1772-1861, Retslærd, var født 30. Nov.
1772 i Landsbyen Kins i Angel, hvor hans Fader var Landmand.
Udgaaet fra Domskolen i Byen Slesvig 1790 viede han sig først
til det theologiske Studium, bestod i 1796 den theologiske
Embedsexamen paa Gottorp og blev kort derefter Præst ved den tyske
Menighed i Dublin. I 1799 fratraadte han dog denne Stilling og
gav sig da til at studere Jura i Kiel, saa at han i 1801 her kunde
bestaa den juridiske Examen. Han blev derefter i 1802
Underretsadvokat, 1804 tillige Universitetssyndikus, det følgende Aar
Overretsadvokat, men blev s. A. udnævnt til Herredsfoged i Tønder, i
hvilken Stilling han forblev indtil 1816, da han modtog en
Kaldelse som Professor i Retsvidenskab ved Universitetet i Kiel. Af
dette kreeredes han det følgende Aar til Dr. juris in honorem.
1841 blev han udnævnt til Etatsraad, 1850 afskedigedes han som
Professor, men døde først 11. Juli 1861. Han var 2 Gange gift,
i. med Marie Ehlers, Datter af Prof. M. Ehlers, 2. med en Tillisch.
– Af hans efterladte Arbejder ere nogle af væsentlig retshistorisk
Karakter, saaledes en Udgave af «Schleswig-Holsteinische

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free