Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tychonius, Christen Lassen, 1680-1740, Præst, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sognepræst ved Frelsers Kirke paa Christianshavn; men i yderste
Øjeblik frabad han sig det. Endelig naaede han at komme bort
fra Skive, hvor hans Popularitet i Aarenes Løb havde været i
stærk Dalen, og at blive befordret til Viborg 1727, ganske vist
ikke som Biskop, men som Stiftsprovst og Sognepræst ved
Domkirken. Denne havde Aaret i Forvejen lidt betydelig ved
Ildebrand, saa han i de første Aar maatte prædike i en af Byens
andre Kirker; først 1730 blev den gjenindviet, ved hvilken Lejlighed
T. selvfølgelig havde skrevet Kantaten. Han blev strax
Modeprædikant i Viborg, saa i Snapstingstiden Kareterne ikke uden
største Møje kunde komme forbi hinanden, naar de skulde bringe
Tilhørerne til eller fra Kirke, ligesom Byens Vægtere fik Befaling
til at patrouillere i Gaderne, naar han prædikede, da Husene saa i
Regelen stode tomme. Som Prædikant var han aldeles uberegnelig:
som oftest vare hans Prædikener af en saa skruet Beskaffenhed,
med saa kunstige Vendinger og en saadan Mangel paa Smag og
Takt, at man har ondt ved at forstaa det Ry, der gik af dem;
undertiden kunde han prædike rigtig godt og opbyggeligt, nemlig
naar han ikke havde haft Tid eller Lyst til at forberede sig alt
for grundig. Tit slog han løs paa den pietistiske Retning, som
der netop i den Tid var kommen Fart i; «Hykler» kaldte han
enhver, som han med eller uden Grund mente hyldede pietistiske
Anskuelser; til andre Tider kunde han faa i Sinde at optræde som
den strænge Bodsprædikant og tordne mod alskens Laster, der
gik i Svang. Men den Yndest, han fra først af havde vundet i
Viborg, kunde ikke holde sig; det varede ikke længe, inden Folk
fik den Opfattelse, at hans saa højt priste Veltalenhed kun var
lydende Malm og klingende Bjælde. Hertil kom, at han som
Menneske var langt fra at være yndet og vistnok heller ikke
videre agtet; mod sine underordnede, Præsterne og Latinskolens
Lærere, viste han stor Myndighed, og med flere af dem laa han
i stadige Processer; Menigmand havde faaet den Erkjendelse, at
han ikke mente, hvad han sagde; Mand og Mand imellem
hviskedes, at han i Hjærtet sikkert var Atheist, og man vidste at
berette adskillige ikke saa lidt blasfemiske Udtalelser af ham. Disse
have vel nok gjort Lykke hos en Del af de Adelsmænd, der
udgjorde hans fortroligste Omgang baade i Viborg, omkring paa
Herregaardene og i Kjøbenhavn, hvorhen han ikke sjælden rejste;
men denne Selskabelighed har ofte bragt ham i en Stilling, der
var mindre passende for ham, ligesom der alt for tit blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
