- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
581

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tutein, Peter Adolph, 1797-1885, Godsejer og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tørlagte Kostervig, som nu danner en egen Gaard paa 450 Tdr.
Land. T. var end videre Tiendekommissær 1834-64,
Landvæsenskommissær 1839-62, Repræsentant i Nationalbanken 1828-32,
1837-41 og 1846-49, Medstifter af Møens Sparekasse 1827 og af
Sjællands Stifts Brandassuranceforening 1839, Medlem af Præstø
Amtsraad 1842-48 og blev 1855 Medlem af Kommissionen om
Brandvæsenet paa Landet. 1834 valgtes T. til Stænderdeputeret
for Sjællands, 1841 for Laaland-Falsters og 1847 paa ny for Sjællands
Stifts Sædegaardsejere og gav Møde i Roskilde Stænder i alle
Samlinger 1835-48, med Undtagelse af Samlingen 1842. Han
spillede en fremragende Rolle, især i de første 3 Samlinger, fik Sæde
i flere af de vigtigste Udvalg, ogsaa om Landboforhold, og var
jævnlig deres Ordfører, ligesom han selv gjentagne Gange
fremsatte vigtige politiske Forslag. Allerede 1835-36 var han en af
dem, der rejste Klage over Finansernes slette Tilstand og krævede
alvorlige Indskrænkninger i Udgifterne for at raade Bod derpaa;
ogsaa gav han ved Henvendelse til Kongen Stødet til et Forslag
om Forholdet mellem Jorddrot og Fæster. 1838 stillede han
Forslag om og var senere Ordfører for at give alle Blade
Postfor-sendelsesret (gjentaget 1840) og desuden Ordfører for de politiske
Udvalg om Finansernes Styrelse og om de to kongerigske
Stænderforsamlingers Forening. 1840 var han ligeledes Ordfører for
Forslaget om udvidet Trykkefrihed og Medlem af Udvalgene om
2aarigt Budget, Skattebevillingsret og Provinsialstændernes Ordning,
og baade 1844 og 1846 stillede han selv Forslag om en ny
Ordning af Statsraadet. Han lagde i sine Taler slet intet Dølgsmaal
paa, at hans Ønsker sigtede til en Udvidelse af Stændernes
Myndighed og den politiske Frihed for derigjennem« at fremme Folkets
Udvikling; en stærk Repræsentation af Folket over for et stærkt
Ministerium var Formaalet. De samme Tanker gav han Udtryk i
en Artikel i «Dansk Ugeskrift» 1840 «om de konstitutionelle
Bestræbelsers Værd og Betydning», hvor han bl. a. foreslog et
Over-hus efter engelsk Mønster med arveligt Sæde for Lensbesidderne.
I Landbospørgsmaal stillede han sig afgjort paa Godsejernes Stade;
han var imod de høje Indfæstninger, fordi de skilte Bonden ved
den Kapital, hvormed han skulde drive Gaarden bedre frem, men
vilde udvide Godsejerens Ret til at fjærne uduelige Fæstere og
vilde ogsaa have Sammenlægningsfrihed for Fæstegodsets
Vedkommende for at skabe større Gaarde. Betegnende er det ogsaa, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free