Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Anton Frederik, 1795-1874, Officer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremhævelse af Rigsdagens, særlig Folketingets Bevillingsmyndighed,
som om den alene var Grundlaget for Folkets politiske Frihed
og Magt samt Vilkaaret for dets Udvikling. Faa den anden Side
var han dog langt fra at ville bruge den af ham selv lovpriste
Ret til at fremkalde noget Slags parlamentarisk Styrelse. Tvært
imod raadede han altid sine Venner til at gaa varsomt frem for
ikke at sætte Grundlovens Frihed i Fare, advarede imod ethvert
Forsøg paa «Ministerstormen» og var gjennemgaaende nøjsom til
at modtage de Fremskridt, der lod sig opnaa, selv om hans egne
Ønsker gik langt videre. Derfor blev han, der tilsyneladende var
en udpræget Oppositionsmand, i Aarene 1852-54 Regeringens
bedste Støtte. Tidligere end de andre ledende Politikere havde
han faaet Øjet op for Nødvendigheden af at slaa ind paa
Helstaten eller, som han foretrak at kalde den, «Samstaten», der
ogsaa stemmede mest med hans egen Opfattelse af Monarkiets
Ordning. Det lykkedes ham efterhaanden at overtale de fleste af
sine Partifæller til at lade Ejderstatstankerne falde og understøtte
Regeringen i at gjennemføre den paatænkte Helstat, helst saa
rimlig som muligt, for at ikke den reaktionære Strømning i Evropa
skulde vende sig mod Kongerigets egen frie Grundlov og særlig
den frie Valgret.
T. blev derfor den ivrigste Forkæmper for Toldenheden og
senere den egentlige Leder for Grundlovens Indskrænkning. Han
holdt ogsaa fast ved Ministeriet Ørsted, selv da Flertallet af hans
Parti i Febr. 1854 brød med det, og trak sig først tilbage, da
Ministeriet haardnakket krævede Værnepligtens Fastsættelse gjort til
et fælles Anliggende og saaledes rørte T. paa et af hans ømmeste
Steder. Dog vilde han ikke stille sig i ligefrem Opposition imod
det, skjønt han ønskede dets Fjærnelse eller Omdannelse, og tog
endog mod Udnævnelse til konge valgt Rigsraad i Juli 1854. Han
vilde heller ikke erkjende, at Forordningen af 26. Juli 1854, som
kundgjorde den nye Helstatsordning, var ulovlig, da den over for
den frit besluttende Rigsdag kun var at regne som et Udkast fra
den kongelige Regering. T. forblev ogsaa Ministeriet tro lige til
dets Fald, endskjønt de nye Valg til Folketinget fjærnede de
fleste af dem, der endnu fulgte ham. Men skjønt ogsaa han
havde ønsket Rigsraadet udstyret med virkelig lovgivende
Myndighed, optraadte han dog med største Kraft imod den nye
Fællesforfatning 1855, som indrømmede dette, fordi den ikke lod de
folkevalgte Medlemmer udgaa alene af Landsdelenes repræsentative
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
