Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Anton Frederik, 1795-1874, Officer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lieutenantspladser med Underofficerer. I de følgende Aar levede
T. som Privatmand, sysselsat med Ingeniørarbejder og
Handelsforetagender; samtidig deltog han med Iver i det politiske Liv,
særlig som Journalist. I «Fædrelandet» skrev han en Række
Artikler, der i 1844 udkom samlede som Nr. 6 af Smaaskrifterne om
det danske Væbningssystem. Danmark havde 2 Aar forinden faaet
en ny Hærplan, der i mange Retninger betegnede et Fremskridt;
men T. kritiserede den skarpt; han kalder den en Overgangsform,
hvor alt kun er halvfærdigt, medens «intet bærer Præg af
Fuldendthed». Trods sin Travlhed og sine smaa Kaar fik T. dog Tid
og Raad til at gifte sig; 27. Avg. 1845 ægtede han Eleonore
Christine Lützow (f. 4. Juli 1817 d. 3. Juli 1890), Adoptivdatter af hans
Morbroder, Generalmajor A. T. L.
T., der allerede paa Frederiksværk havde faaet nøje
Kjendskab til Landalmuen, blev 1846 Formand for «Bondevennernes
Selskab» og blev mere og mere en politisk Forgrundsfigur; han
tog fremtrædende Del i de Begivenheder, der førte til den
fredelige Statsomvæltning i 1848, og intet var derfor naturligere, end
at han blev kaldet til at bære sin Del af Ansvaret. Modstræbende
fulgte han Kaldelsen; han vidste jo, at han ikke var populær i
Officerskorpset, og han forudsaa, at Hæren, hvis Brøst han nøje
kjendte, vilde blive sat paa en haard Prøve. Til sidst gav han
dog efter, og 24. Marts blev han Danmarks første konstitutionelle
Krigsminister. Han havde stillet den Betingelse, at Kongen ikke
maatte gribe ind i hans Virksomhed; han mindedes Frederik VI’s
Parolbefalinger. Ingen var for Øjeblikket bedre skikket til at
overtage den vanskelige Post end T. Han havde netop de
Egenskaber, der krævedes: et klart Hoved, eminent Arbejdsevne,
Ihærdighed, Mod til at paatage sig et Ansvar. Hertil kom, at han
besad den store Befolknings Tillid og formaaede at faa Nationen
til at yde den Hjælp, der krævedes, om Værket skulde vinde
Fremgang. Forholdene vare yderst vanskelige: Rigets sydlige
Provinser vare i fuldt Oprør, en Del af Hæren havde brudt Faneeden,
Tyskland stod bag den oprørske Bevægelse, en Krig var
uundgaaelig. De Mænd, i hvis Hænder Danmarks Styrelse var lagt,
vare næsten alle uprøvede, Hæren var lille og ikke belavet paa
hurtig Udrykning. T. tabte dog ikke Modet; med en mageløs
Energi tog han fat paa Arbejdet og udrettede, dygtig og loyalt
støttet af sine underordnede, i kort Tid det utrolige. Alt maatte
saa at sige skabes: Centralstyrelse, Feltinstitutioner, ja selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
