Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tryde, Eggert Christopher, 1781-1860, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som Stiftsprovst fik T. mange forskjellige Hverv. Han blev
1839 Meddirektør af Bibelselskabet og Medlem af den Kommission,
der skulde gjennemgaa Mynsters Udkast til et nyt Ritual og en
ny Alterbog, 1840 Medlem af den kongl. Direktion for Borger- og
Almueskolevæsenet i Kjøbenhavn, 1841 Meddirektør af
Pastoralseminariet og Lærer ved dette i praktisk Theologi. Da
Baptistspørgsmaalet vakte saa stærkt et Røre, fik han det Hverv 1842 at
forhandle med Baptisternes Fører, P. C. Mønster (XII, 106), der
sad fængslet, for at bevæge ham til at fremlægge en Trosbekjendelse;
dette lykkedes ikke, men T. misbilligede den Maade,
hvorpaa Regeringen gik frem; han udtalte til Kancelliet, at det maatte
indrømmes Baptisterne at lade deres Børn gaa udøbte til
Konfirmationsalderen, og 1848 nægtede han at døbe et Baptistbarn uden
Forældrenes Samtykke. – Han havde særlig Interesse for
Ordningen af Forholdet mellem Kirke og Stat. Allerede 1838, da der
i Roskilde Stænderforsamling forhandledes om Sognebaandets
Løsning, udtalte han, formodentlig paavirket af H. N. Clausen, at
Stænderforsamlingerne maatte anses for uskikkede til at afgjøre
kirkelige Spørgsmaal. – I Aaret 1853 blev han Medlem af den af
A. S. Ørsted nedsatte Kirkekommission, og 1856 var han mellem
de 12 Mænd, der indgave et Forslag om Grundlag for Dannelsen
af et kirkerepræsenterende Organ. Men han synes at have
opgivet sin Tro paa Sagen eller i det mindste paa Muligheden af at
gjennemføre den, da Gejstlighedens Interesse for den hurtig
kølnedes.
T. har udgivet en Del enkelte Prædikener og Taler og
deltaget i en stor Del af de Forhandlinger om kirkelige og filosofiske
Æmner, der førtes i hans lange Liv. Han har her bestræbt sig
for at forstaa ogsaa dem, som han ikke helt kunde stemme med.
Saaledes stillede han sig paa Grundtvigs Side, da denne 1817
angrebes med stor Bitterhed af sin fordums Ven C. Molbech, og
han har Mod til at sige, at Grundtvigs Theologi er netop den, som
Luther og Reformatorerne forkyndte. Da Grundtvig og Lindberg
1826 angrebe A. S. Ørsted for hans Ytringer om Præsteeden, udtalte
T. atter sin store Agtelse for Grundtvig, med hvem han var enig
i, at de symbolske Bøgers Anseelse burde hævdes, men uenig i
den Betydning, han tillagde det apostoliske Symbol. T.s
Betydning ligger dog ikke i, hvad han har skrevet, men han har som
Præst og især som Sjælesørger haft Betydning for mange
Mennesker, saaledes ogsaa for det Heibergske Hus, og han kan ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
