Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trier, Seligmann Meyer, 1800-63, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den da endnu lidet ansete M. Christensen (III, 473) blev ham
foretrukken. 1842 naaede han imidlertid Maalet, idet han ved O. Bangs
Afgang fra Frederiks Hospital fik dennes saa anselige Post som
Overmedikus og med stor og almindelig Anerkjendelse derefter
beklædte Stillingen i 18 Aar. Skjønt han aldrig rejste udenlands,
blev han stærkt paavirket af den nye Wiener-Skole, Fortsættelsen af
den franske Skole, og lignede de wienske kliniske Celebriteter
baade i den minutiøs-stringente Sygeundersøgelse og i overlegen
Skepsis med Hensyn til Behandlingen. Men forud for de fleste af
disse besad han den ægte Læges fine og gjennemførte Humanitet,
og derfor blev han i overordentlig Grad skattet og elsket ikke
blot i sit store private Klientel, men ogsaa paa sin store
Hospitalsafdeling, baade af Patienter og Funktionærer. Som klinisk
Lærer var han i høj Grad paaskjønnet af de unge, navnlig ved
sine grundige Praktikantkliniker. Hans store Avtoritet som
Praktiker førte ogsaa til, at han efterhaanden benyttedes i stor
Udstrækning i Konsultation af sine Kaldsfæller i og uden for
Kjøbenhavn, ligesom en stor Mængde syge fra Sverige søgte hans kyndige
og omhyggelige Bistand.
Saa optagen, som han nu var, kunde han ikke afvinde megen
Tid til litterært Arbejde i sin Videnskab, og han var overhovedet
ikke litterært anlagt. I hele sin Overlægeperiode har han heller
ikke offentliggjort andet end mindre Meddelelser i Tidsskrifterne,
saaledes adskillige i «Hospitalsmeddelelser», hvoraf han som
Overlæge var Medudgiver (1848-53). Men klart, koncist og vel
overvejet er alt, hvad der foreligger fra hans Haand. – Ydre
Anerkjendelse og Tillidsmandater kom han heller ikke til at mangle.
1847 fik han Titel af Professor, 1850 blev han Medlem af
Børnehospitalets Direktion, 1857 Etatsraad, ved sin Afgang fra
Overlægestillingen i 1860 blev han Medlem af Hospitalets Direktion, 1863
Medlem af den til Udarbejdelse af en ny Farmakopé nedsatte
Kommission og dens Formand.
I sine sidste Leveaar begyndte han at blive svagelig, navnlig
lidende af Hjærtetilfælde. Han var dog fuldt arbejdsdygtig og
stadig nidkjært virkende i sin forskjelligartede Gjerning, indtil han
20. Dec. 1863 pludselig døde midt under en Lægekonsultation
sammen med en Kollega.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Bibliothek f. Læger 5. R. VIII, 217 ff.
Hospitalstid. VII, 1 f.
Illustr. Tid V, Nr. 222.
Jul. Petersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
