Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tordenskjold, Peder, 1691-1720, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den mig allernaadigst anfortroede Fregat, da kan jeg det ikke
nægte, thi man véd, at Kanonen er et Instrument, som temmelig
lader se sin Virkning, hvor den træffer, og var det mig umuligt
den fjendtlige at forbyde Fregatten eller Mandskabet at beskadige,
med mindre jeg som en Kujon straxen vilde have strøget for første
Lag.» Han ender sine Indlæg med at forlange Fiskalen tiltalt for
Æresfornærmelser. Om det nu har været W.s trofaste Beskytter
Gyldenløve, der her er gaaet i Forbøn for ham, eller at selve den
enevældige Monark er bleven rørt af den frejdige Tro paa en god
Sag, der glimter gjennem Forsvaret, nok er det: Frederik IV
gjorde omsider en brat Ende paa Pennefejden ved skriftlig at
frikjende W. for al Skyld, hvorhos han 28. Dec. forfremmede den
23aarige Kapitajnlieutenant til Kapitajn. At W.s Hengivenhed for
Kongen herefter hartad steg til Tilbedelse, siger næsten sig selv.
Aaret 1715 betegner et stærkt Opsving i Krigsførelsen. Efter
sit lange Ophold i Tyrkiet var Carl XII endelig brudt op; til Hest
ilede han gjennem Europa, indtraf allerede i Nov. 1714 til Stralsund
og ved sin personlige Nærværelse pustede han nyt Liv i det
omtrent udpinte Sveriges Modstandskraft. Talrige Rygter om
Foretagender, der vare planlagte, sivede efterhaanden frem til Hoffet i
Kjøbenhavn, og for at skaffe tilforladelige Oplysninger om disse
og om den svenske Flaades Tilstand, sendtes W. med «Løvendals
Galej» ud for at spionere ved de blekingske Kyster. Ved Ternø
opsnappede han nogle Fiskere, erfarede af dem, at Flaaden laa helt
aftaklet, bragte Meddelelse herom hjem og opholdt sig derefter
indtil midt i April i Norge.
Ved den Tid var imidlertid Schoutbynacht Wachtmeister løben
ud fra Carlskrona med en mindre Eskadre (4 Linjeskibe og 2
Fregatter). Han bemægtigede sig i Østersøen den danske Fregat
«Ørnen» (sorte Ørn) og havde allerede naaet Holstens Kyst, inden
den fra dansk Side udrustede Modstyrke under C. C. Gabel (8
Linjeskibe og 2 Fregatter) kunde gaa imod ham. 21. April stødte W.
til Styrken, sendtes strax ud paa Rekognoscering og var ikke
sen til at opspore Fjenden; 24. April deltog han virksomt i Slaget
paa Kolberg Red, der endte med, at Svenskerne i Nattens Løb
satte deres Skibe paa Grund ved Bulk. Tidlig næste Morgen
opdagede W. dem, sejlede lige ind mod Land, tvang ved Trusler
Modstanderne til at holde inde med deres Ødelæggelsesværk og
bragte den svenske Schoutbynacht som Fange til Gabel. Senere
hjalp han kraftig med til at bringe de grundstødte Skibe flot,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
