- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
413

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tillisch, Frederik Ferdinand, 1801-89, Statsmand - Tillisch, George Frederik, f. 1835, Stiftamtmand - Tillisch, Henrik Vilhelm, 1720-61, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barfod, Rigsdagskal.
W. Swalin, Det danske Statsraad S. 60 ff.
Tauber og Nielsen, Embedsmænd i Aalborg S. 78 ff.
Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm I, 190 ff.

Emil Elberling.


Tillisch, George Frederik, f. 1835, Stiftamtmand. T., Søn af
Sognepræst Poul Christian T. (f. 20. Febr. 1805 d. 29. Avg. 1876) og
Johanne Jacobine Nicoline f. Hass (f. 17. Marts 1813 d. 27. Sept.
1878), fødtes i Borup Præstegaard 3. Maj 1835, blev 1854 privat
dimitteret til Universitetet og 1860 juridisk Kandidat. 1861
indtraadte han som Assistent i Indenrigsministeriet, hvor han 1870
avancerede til Fuldmægtig og 1876 til Kontorchef. Efter
forskjellige Konstitutioner som Amtmand, dels i Præstø, dels i
Skanderborg Amt, udnævntes han 1879 til Stiftamtmand over Viborg Stift
og Amtmand over Viborg Amt og forflyttedes efter eget Ønske i
Begyndelsen af 1886 her fra til Amtmandsembedet i Præstø Amt,
hvilket Embede han endnu beklæder. 1888 blev han udnævnt til
Kammerherre, 1894 tildeltes der ham Danebrogsordenens
Kommandørkors af 2. Grad og 1902 samme Ordens Kommandørkors af
1. Grad. Ved Siden af sin egentlige Embedsgjerning har han i
Aarenes Løb varetaget forskjellige betydningsfulde offentlige Hverv.
Saaledes var han Formand for den i Henhold til Lov af 13. April
1894 nedsatte Landbokommission, hvis Arbejder kom til at danne
Grundlaget for flere af de i de følgende Aar fremsatte Landbolove,
og 1901 var han Præses for den i Vordingborg afholdte
Industri- og Landbrugsudstilling for Præstø Amt.

G. Kringelbach.


Tillisch, Henrik Vilhelm, 1720-61, Amtmand, var født i
Moss i Norge 22. Juli 1720 og Søn af titulær Major Henr. Vilh. T.
(d. 1749) og Mette Rosenkrantz f. v. Eppingen. I sit 17. Aar kom
han til Hoffet som Page og avancerede 1743 til Kammerjunker.
Fra denne Stilling blev han allerede det næste Aar pludselig
fjærnet, fordi Christian VI blev vidende om, at Kronprins Frederik
havde anmodet T. om at bistaa ham ved hans letfærdige
Forbindelser, og at denne havde opfyldt Prinsens Anmodning. Af
Kongens Brevvexling med Hofmarskallen Grev A. G. Moltke (Danske
Mag. 5. R. III, 151 ff.) fremgaar imidlertid, at T.s Forhold ikke
kan have været saa graverende som tidligere fremstillet af Dor. Biehl.
T., der indtil videre beholdt sin Gage som Kammerjunker,
udnævntes 15. Avg. 1746 (altsaa lige efter Frederik V.s Tronbestigelse)
til Amtmand i Stavanger Amt. Med den letsindige Hofmand
foregik der i Norge en stor Forandring. Han lagde nemlig i sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free