Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tillisch, Frederik Ferdinand, 1801-89, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den større Iver, der udfoldedes til Fremme af det danske Sprog i
Nordslesvig. Som Kabinetssekretær stod T. ved Christian VIII’s
Dødsleje og tog senere Del i de Forhandlinger, som 22.-23. Marts
gik forud for Martsministeriets Dannelse. Efter Vaabenstilstanden
1849 blev T. 5. Avg. Medlem af Regeringskommissionen for Slesvig
sammen med den preussiske Grev Eulenburg og den engelske Oberst
Hodges, men havde, især i de første Maaneder, vanskeligt nok ved
at hævde Kommissionens Myndighed ud over den nordlige Del af
Hertugdømmet, hvor der laa svenske og norske Tropper til at
støtte den.
Efter Freden i Berlin i Juli 1850 blev Forholdet anderledes,
i det han nu overtog Styrelsen alene som Kongens overordentlige
Kommissær med enevældig Myndighed og Titel af Gehejmekonferensraad
og i Løbet af et Aars Tid dels foretog en gjennemgribende
Udrensning af Embedsstanden med Fjærnelse af alle
oprørske eller upaalidelige Personer, dels traf en Række Forholdsregler
til Indførelse af dansk Kirke- og Skolesprog, helt eller til
Dels, i de nordslesvigske Byer og i Mellemslesvig samt i det
nordlige Angel. Det var disse Forholdsregler, de saakaldte
«Sprogreskripter», som paa en Gang bleve Grundlag for den store
Folkeyndest, T. vandt i Danmark, og derimod vakte den største
Bitterhed hos de tyske Slesvigere og hele det tyske Folk. I
Virkeligheden vare de kun en Udførelse af, hvad Frederik VI havde
paabudt allerede 1810, men ikke havde kunnet sætte igjennem over for
sine tysksindede Embedsmænd, og de gave visselig ikke det danske
Sprog større Ret, end det havde billigt Krav paa, ja enkelte
Steder knap nok saa meget; men den bratte Overgang fra de
tilvante Forhold til en hel ny Ordning maatte nødvendigvis sætte
ondt Blod, og for det sydligste Landstrøgs Vedkommende burde
man vist hellere have undladt en Forandring, der kun kunde
gjennemføres ved Tvang. Den russiske Regering, der ellers i disse
Aar støttede Danmark, fandt ogsaa, at T. gik for vidt i national
dansk Retning, og dette medførte, at han, der 5. Marts 1851 var
bleven optagen i Ministeriet som Minister for Slesvig, 13. Juli s. A.
maatte afgive denne Post til sin Svoger Bardenfleth og selv
overtage Indenrigsministeriet.
Et Par Maaneder senere gjorde Flensborg By ham til
Æresborger, og han valgtes samtidig til Folketingsmand i Aalborg,
støttet af det national-liberale Parti imod P. G. Bang, der var
Bondevennernes Kandidat. Paa Valgdagen udtalte han dog aabent, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
