Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thyregod, Christen Andersen, 1822-98, Forfatter - Thøger (Hellig T., egentlig Theodgar), o. 1000- o. 1065, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkeoplysningens Fremme». 150 Fortællinger ere samlede i følgende Bøger:
«Historier og Sagn» (1864), «Blandt Bønder» I-IV (1869-70;
2. Opl. 1892-93), 2. Række I-V (1871), «Fra Herregaard og
Landsby » I-II (1874-75, paa Svensk 1876), «Skildringer af det
virkelige Liv» (1875), «Fra afsides Egne» I-II (1877), «Illustrerede
Fortællinger» (1879), «Godtfolk og Kjeltringer» (1880), «Vildtvoxende
Skikkelser» (1882), «Mosgroede Minder, Skildringer efter Tingbøger
og Dagbøger» I-II (1883-84), «Historier og Sagn» I-II (1886-87),
«Gamle Dage» (1891), «Medens Tiderne skifte» (1892) og «To
Fortællinger» (1893). Efter hans Død har hans Søn udgivet
«Udvalgte Fortællinger» af T. T. har forfattet mange kjønne Digte
og udgav i 1863 «En Vise om Danmarks Konger» (4. Opl. 1876).
Erslew, Forf. Lex.
Husvennen 1877, Nrr 36.
Illustr. Folkeblad 1873, Nr. 255.
Nyt Illustr. Ugeblad 1874, Nr. 13.
Illustr. Tid. XXXIX, Nr. 45.
Danmarks Lærerforenings Medlemsblad 1892, Nr. 22; 1898, Nr. 16.
Nic. Bøgh.
Thøger (Hellig T., egentlig Theodgar), o. 1000- o. 1065, Præst,
kjendes kun af et yngre Helgenskrift, og hans Livshistorie er
derfor lidet klar. Han var Søn af ædelbaarne Forældre i Thüringen,
blev tidlig sat til Bogen og fuldendte sin præstelige Uddannelse i
England, hvorfra han drog som Missionær til Norge, og her blev
han præsteviet og antaget af Olaf den hellige som Kapellan.
Efter Olafs Fald (1030) rejste han til Danmark og kom til Thy;
her skal han i Følge Legenden have forkyndt Kristendommen for
Hedningerne; men det kan ikke forstaas bogstavelig, eftersom
Danmark paa den Tid var helt kristnet. I Vestervig var der ikke
nogen Kirke, og T. rejste da et Gudshus «af Ris og Kviste».
Folket trindt omkring beundrede hans fromme Færd og flokkedes
om ham til hans Død (24. Juni o. 1065). Hans Efterfølger saa
Lysskjær over hans Grav i Vestervig og skal – hvad der lyder
utroligt – have faaet Pavens Samtykke til at skrinlægge ham som
Helgen. En Skrinlæggelse fandt virkelig Sted; men Svend
Estridsen og Stiftets Biskop, Albrik, bleve vrede over Præstens
Egenraadighed. Legenden fortæller, at Albrik vilde godtgjøre
Helgenryets Falskhed ved at kaste T.s Knogler paa Ilden (sikkert
Misforstaaelse af den sædvanlige Ildprøve), men Helgenbenene sprang
tilbage til Alteret, og nu vare baade Albrik og Kong Svend
overbeviste om T.s Hellighed. En senere Biskop, Eskil, vilde dog
endnu ikke godkjende Helgenryet, og andre stode ogsaa imod;
men der vidnedes om Jærtegn ved T.s Grav, og en ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
