- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
382

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Thygeson, Thyge Georg Carl Frederik, f. 1806, Klitinspektør, Politiker - de Thygeson, Tyge Jesper, 1738-1822, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Akademiet som Student 1826; blandt Klassekammeraterne var Carl
Bagger (I, 418), hvis Halvor Thyesen vel har en Del til fælles med
T. Efter at have taget 2. Examen i Sorø blev han uddannet
praktisk i Skovbrug og Jagt, dog fortrinsvis det sidste, i
Nordsjælland. Ved Avktionen over Stamhuset Mattrup 1829 kjøbte T.
Mattrup og Vaabenholm Godser, som han dog for største Delen
solgte 1851. Kort herefter kjøbte han Damgaard og Hennebjærg
(ved Fredericia), som han endnu besidder sammen med Ring Skov
og et lille Pengefideikommis.

Ved Forholdenes Magt blev T. ført ind paa praktisk
Landbrug, Husdyrbrug og Skovbrug. Med stor Iver kastede han sig
over disse Virksomheder, deltog med Liv i Forhandlingerne ved
Landmandsforsamlinger, blev 1840 Jægermester, 1846 Hofjægermester
og meldte sig ved Krigens Udbrud 1848 som frivillig. Da Riegels
(XIV, 95) var død, overdrog Indenrigsminister Monrad 1861 det
overordnede Tilsyn med Træplantningen i Klitterne til T., der
ikke fandtes mellem de talrige Ansøgere. Ved Klitvæsenets
Omordning i 1867 blev T. udnævnt til Klitinspektør, hvilken Stilling
han endnu beklæder. 1864-66 var han folkevalgt Medlem af
Rigsraadets Landsting, og fra 1868 har han været kongevalgt Medlem
af Rigsdagens Landsting, hvor han stedse har sluttet sig til Højre.
1869 blev han udnævnt til Kammerherre, 1871 fik han
Kommandørkorset af 2. Grad, 1878 af 1. Grad, 1896 Fortjenstmedaillen i Guld.
Som Klitinspektør har T. med stor Kraft virket for Sandflugtens
Dæmpning, og under hans Ledelse er der indtaget til Beplantning,
især med Bjærgfyr, henved 4 Kvadratmile i de jyske Klitter; til
sin høje Alder har han arbejdet med ungdommelig Fyrighed, stadig
optaget af at finde nye Planer og Arbejdsmaader.

28. Avg. 1838 ægtede T. Regine Vilhelmine Margrethe
Feddersen (f. 22. Marts 1817 d. 5. Dec. 1875), Datter af Etatsraad og
Toldinspektør P. A. H. F., og døde 31. Marts 1905.

Soransk Tidsskrift 1875.
Højskolebladet XXI, 467.
A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.
Tidsskr. f. Skovbrug XII.
N. Bransager, Den danske Regering og Rigsdag 1901.

A. Oppermann.


de Thygeson, Tyge Jesper, 1738-1822, Godsejer, er født
10. Nov. 1738 paa Mattrup, som ejedes af Faderen, Kancelliraad
Niels Thygesen (d. 1752); Moderen var Helle f. Ammitzbøll (d. 1755).
Ganske ung kom han til Kjøbenhavn til Farbroderen Emanuel T.
(s. ovfr. S. 378) paa dennes Handelskontor og overtog dennes
Forretning 1756 i Forening med N. Ryberg (XIV, 444) under Firmaet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free