- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
376

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thuresen, Peder, -1364, Biskop - Thursen (Turson), Jon, -1577, Kannik og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Thurmann, Erik, 1757-1817, Handelsmand, Søn af Sognepræst
til Vaale i Jarlsberg Brede Eriksen T. (f. 1711 d. 1757) og Bodil
Ivarsdatter f. Crøyer (f. 1715 d. 1799), var født 8. Maj 1757 og blev
senere Kjøbmand i Christiania. I denne Stilling vandt den
bramfri, opofrende Mand megen Anerkjendelse, og han regnedes som
en af Byens mest agtede Personligheder. I Sept. 1808 blev han
af Regeringskommissionen anmodet om at indtræde i den da
oprettede norske Provideringskommission sammen med Grev H. Wedel
og Branddirektør Heyerdahl. Den sidste traadte snart ud. Men
T. blev staaende, indtil saa vel han som Grev Wedel entledigedes
fra Kommissionen i Febr. og Marts 1811. T. blev samtidig hædret
med Ridderkorset til Paaskjønnelse af hans Virksomhed. Han døde
i Christiania 22. Juni 1817. 1819 rejstes af Selskabet for Christiania
Bys Vel en Støtte paa Graven, hvis Indskrift særlig udhævede T.s
Omhu for Waisenhuset i Christiania, og ved dens Afsløring talte
Biskop F. J. Bech. Denne Støtte nedtoges o. 1854. – Gift 1.
(1778) med Anne Dorthea f. Lerche (f. 17. Marts 1744 d. 17. Juli
1810), over hvem T. selv har forfattet en Biografi (trykt 1890); 2.
(1811) med Ragnhild f. Hørbye (f. 1763 d. 20. Juli 1830).

J. B. Thurmann, Fam. Thurmann (Drammen 1866).
L. Daae, Det gl. Christiania.

Yngvar Nielsen.


Thursen (Turson), Jon, –1577, Kannik og Forfatter,
var af Fødsel en Skaaning. Paa en Tid, da Borgerkrigen rasede i
Hjemmet, og Kjøbenhavns Universitet var opløst, blev han (1535)
immatrikuleret i Leipzig, hvor han venlig tog sig af den berømte
Eske Billes studerende Sønner. Selv betegner han sig som Artium
baccalaureus. Under Opholdet udenlands opnaaede han et
Kanonikat i Lund, og ved Hjemkomsten 1540 blev han Rektor for
Lunds Domskole, en Stilling, han indtog i en Række Aar. I Nov.
1544 deltog han med det lundske Kapitels Afsendinger i
Religionsdisputatsen med Professorerne ved Kjøbenhavns Universitet, men
viste sig ikke som nogen ivrig Forsvarer af Katholicismen. Kort
efter erhvervede han Magistergraden ved Universitetet, maaske et
Vidnesbyrd om, at han nu ganske havde sluttet sig til Reformationen.
Det er ikke bekjendt, naar han nedlagde Rektoratet; men
siden levede han i mange Aar som residerende Kannik i Lund,
især optagen af Syssel med litterære Arbejder. 1562 valgtes han
til Provst eller Forstander for «det store Præstegilde» i Lund.
Han døde 1577.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free