Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Iver Axelsen, -1487, dansk og senere svensk Rigsraad - Thott, Knud, 1639-1702, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. III-IV.
P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 127 ff.
William Christensen.
Thott, Knud, 1639-1702, Gehejmeraad, Søn af ndfr. anførte
Otte T. (d. 1656), var født paa Næs i Skaane 21. Dec. 1639 og
blev, da hans Moder, Jytte Gyldenstjerne, døde 1640, opdraget hos
sin Farfader, Hr. Tage T., indtil han 1654 blev sendt til Sorø
Skole. Der fra gik han over til Akademiet, som Krigen med
Svenskerne snart nødte ham til at forlade, og for at fortsætte sine
afbrudte Studier begav han sig 1658 udenlands med den senere
kjøbenhavnske Borgmester Jørgen Fogh (V, 229) til Hovmester. Rejsen
gik til Tyskland med et Ophold paa over 2 Aar i Heidelberg,
hvorfra han efter Fredslutningen vendte tilbage 1661. Efter et kort
Ophold i Hjemmet, som han benyttede til at aflægge Ed til den
svenske Konge samt til at forlove sig med Sophie Brahe (f. 20.
Nov. 1648), Datter af Steen B. til Knudstrup (II, 605), rejste han
s. A. med sin gamle Hovmester til Nederlandene (Leiden),
England, Frankrig – med et Ophold i Paris paa 1 1/2 Aar –, Schweits,
Tyskland og endelig over Nederlandene hjem til Kjøbenhavn (Sept.
1664). Som Ejer af sin Fædrenegaard Næs og af Barsebæk var
han, ligesom hans Brødre, saa fast knyttet til Skaane, at man ikke
kan undres over, at han 1664 lod sig introducere paa det svenske
Ridderhus, skjønt hans Sympathier utvivlsomt vare paa den anden
Side af Sundet. Aaret efter, 8. Okt., holdt han i Odense Bryllup
med Sophie Brahe, der, efter at have født ham flere Døtre,
bortkaldtes 3. April 1671; med hende fik han Knudstrup.
Da Krigen mellem Danmark og Sverige udbrød 1676, blev
han med sine Brødre efter kongelig Ordre af de danske ført til
Danmark. Uagtet han saaledes ikke frivillig havde forladt Sverige,
blev han af en extraordinær Ret i Malmø fradømt Ære, Liv og
Gods og henrettet in effigie. Valget af Fædreland var ham da
givet, og Christian V udnævnte ham 1678 til Amtmand i Landskrone,
en Stilling, der af sig selv faldt bort ved Fredslutningen,
efter hvilken han dog fik sine Skaanske Godser tilbage, om end i
ødelagt Tilstand. Næs (nu Trollenæs) og Barsebæk skilte han sig
af med; det første mageskiftede han 1681 med Gavnø, det andet
solgte han; Knudstrup afhændede først hans Arvinger 1704. I
nogle Aar ejede han Saltø.
At en Mand med hans sociale Stilling og fortrinlige
Uddannelse snart blev anvendt i Statstjenesten, er naturligt. 1680
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
