- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
325

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Henrik, 1606- o. 1675, til Boltinggaard, Faarup og Kjeldkjær m.fl. - Thott, Ingeborg Aagesdatter, -1507 - Thott, Iver Axelsen, -1487, dansk og senere svensk Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1. (12. April 1635) med Lisbet Henriksdatter Huitfeldt (f. 12. Dec.
1615 d. 22. Jan. 1638), 2. (31. Jan. 1642) med Beate Holgersdatter
Rosenkrantz (f. 15. Okt. 1608 d. 20. Febr. 1647), 3. (21. Juli 1650)
med Berete Jespersdatter Friis, men af Børnene overlevede kun en
sindssyg Datter ham.

Thiset.

Thott, Ingeborg Aagesdatter, —1507, var Datter af
ovennævnte Aage Axelsen T. Hun blev først i 1464 forlovet med en
ung norsk Adelsmand, Hans Sigurdsen, Søn af Drosten Sigurd
Jonsen; men han døde kort efter, inden Brylluppet, og efter
Nykøpingmødet 1466 ægtede I. A. Sten Sture, der i 1470 efter sin Moders
Halvbroder Kong Carls Død blev Sveriges Rigsforstander. Fru I. fik
i 1476 Ret til at gaa i lige Arv med sine Brødre efter Forældrene;
men i øvrigt kom hun jo ved sit Giftermaal til at tilhøre Sveriges
Historie, i hvilken hun har erhvervet et agtet Navn som den, der
trofast stod ved sin Husbonds Side. Sin Fromhed viste hun bl. a.
ved at bekoste Trykningen af et latinsk gudeligt Skrift. Som en
Følge af Sten Stures Rejsning mod Kong Hans 1501 blev hendes
Gods i Danmark erklæret for forbrudt til Kronen; men dette
hindrede hende ikke i at holde fast ved sin Ægtefælles Politik ogsaa
efter hans Død. Efter sin Mands Død (1503) beholdt hun af hans
finske Len Tavastehus, som hun havde Livsbrev paa, indtil sin
Død, der indtraf i Slutningen af 1507.

P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 156 f.
Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. V, S. CXII.

William Christensen.

Thott, Iver Axelsen, —1487, dansk og senere svensk Rigsraad,
var Helbroder til ovennævnte Erik Axelsen T. Han var
maaske Væbner i 1442, men betegnes i 1444 som Ridder og til
Knabstrup (i Merløse Herred), en Gaard, som han sikkert har faaet
med sin Hustru Margrethe Poulsdatter Laxmand. l 1447 aftalte
Axelssønnerne, at I. og den ældre Halvbroder Aage i Forening
skulde styre den afdøde Faders Len Varberg; men at denne
Aftale er kommet til Udførelse for I.s Vedkommende, vides der intet
om (ovfr. S. 315). I alt Fald fra 1449 var nan dansk Rigsraad, i
hvilken Egenskab han i 1453 sammen med Claus Rønnov sluttede
Stilstand med Carl Knutsson i Vadstena og i Stockholm, ligesom
han i 1454 fik Fuldmagt til at deltage i et nyt Møde med
Svenskerne i Rønneby og i 1455 forhandlede med dem i Vadstena. I
1452 var han kommet i en ublidere Berøring med dem under Kong

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free